Pressemeddelelse -
Spilleplanen er klar
Så ligger spilletiderne klar til dette års festival samtidig med, at engelske Wild Beasts tilføjes programmet, da Dúné er blevet forhindret.
Det er et stort puslespil, der skal gå op, når man har 41 navne på programmet henover tre dage. Men nu er de sidste brikker faldet på plads, og vi kan derfor offentliggøre dette års spilleplan.
I den forbindelse kan vi også føje Wild Beasts til programmet, da Dúné er blevet forhindret. Den engelske kvartet udsendte tidligere i år albummet ”Present Tense”, der blev kaldet ”fremragende” i en anmeldelse i GAFFA. Albummet er det fjerde fra bandet, og musikalsk er det deres mest elektroniske og direkte til dato. Det uforudsigelige orkester lagde sig i starten af deres karriere i kølvandet på Rufus Wainwright og Antony And The Johnsons, men etablerede sig hurtigt som unikt og yderst interessant navn, som vi i den grad ser frem til at kunne præsentere på NorthSide.
Wild Beasts kan opleves søndag 15. juni på NorthSide 2014, og de får æren af at være sidste navn på Red Stage. De øvrige spilletidspunkter kan ses på NorthSide.dk samt i den officielle app, der kan hentes til både iPhone og Android.
Der blev meldt udsolgt af alle endagsbilletter 19. februar, og fortsætter salget af partoutbilletter i nuværende tempo forventes det, at der vil være udsolgt til NorthSide 2014 i starten af april.
Det endelige program for NorthSide 2014 er som følger: Ane Brun, Arcade Fire, A$AP Rocky, Baby in Vain, The Blue Van, The Brian Jonestown Massacre, Chorus Grant, Cold Specks, Donkey Roadshow & Special Guests, Dúné, Flogging Molly, Franz Ferdinand, James Vincent McMorrow, Jurassic 5, Lana Del Rey, Lars H.U.G., Lucy Love, Lulu James, Mew, The Minds of 99, The Mountains, Mount Kimbie, Nabiha, The National, Nina Persson, MØ, Oh Land, Pixies, Quadron, Queens of the Stone Age, Reptile Youth, Rhye, Royal Blood, Röyksopp & Robyn Do It Again 2014, Rudimental, Ry X, St. Vincent, Temples, Turboweekend, White Lies og WhoMadeWho.
Related links
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- northside
- northside festival
- festival
- aarhus
- musik
- wild beasts
- dúné
NorthSide 2014 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 13.-15. juni, og billetter sælges via Billetlugen.dk.
Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere info om NorthSide 2014.