Pressemeddelelse -

​Spilleplanen er klar til NorthSide 2017

Så skal der sættes krydser og træffes store beslutninger

Et af de mest ventede øjeblikke i musikåret er offentliggørelsen af spilleplanen for yndlingsfestivalen, og nu er programmet endelig klar for de tre udsolgte dage på årets udgave af NorthSide.

Første band på scenen fredag eftermiddag er det nye danske stjerneskud Off Bloom, der får lov til at åbne NorthSide 2017. De baner vej for navne som Primus, Run The Jewels, Tina Dickow, Bastille, og Frank Ocean, inden 2manydjs lukker og slukker festivalens første dag.

Lørdag kan de friske starte dagen med Folkeklubben, og derefter glæde sig til koncerter med blandt andet Ride, The Kills, Thomas Helmig, Richard Ashcroft og Phlake, inden aftenen rundes af med tre vilde koncerter fra The Prodigy, Suspekt og Sort Sol.

Sidste dag byder på Mando Diao, Rasmus Walter, James Blake, The 1975 og Liss med flere, inden hele festivalen samles for at opleve Radiohead spille en ekstra lang og formodentlig fremragende koncert, der bliver den sidste på NorthSide i år.

Offentliggørelsen af spilleplanen er dog kun første skridt i præsentationen af den overflod af indhold, der samlet set kommer til at udgøre hele dette års spraglede og fascinerende festival. I morgen tirsdag 2. maj kan NorthSide nemlig præsentere de første 11 arrangementer i Kolonihaven, der kommer til at byde alt på champagnesmagninger og bageworkshops til social dining med både gourmet- og insektmenuer, og inden længe vil der desuden ligge et program klar for festivalens nye bizarre område – Sideshow.

Den samlede spilleplan kan ses på NorthSide.dk samt i den officielle NorthSide 2017 app, der vil blive opdateret som festivalens samlede program udvides med talks, workshops, gourmetarrangementer og andet udfordrende og inspirerende indhold.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • northside
  • northside festival
  • musik
  • festival
  • aarhus
  • ns17

NorthSide 2017 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 9.-11. juni.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2017.

Kontakt

Relateret materiale

  • NorthSide er med, når Bergen indtager ARoS

    I tæt samarbejde med de to førende festivaler i Aarhus, SPOT Festival og NorthSide, åbner ARoS torsdag den 4. maj dørene til New Nordic ARoS Festival – en kulturel storstue og fest som pulserer hele dagen. En fejring af Nordens ligheder og forskelle gennem koncerter, talks, klub og gastronomiske oplevelser

  • ​NorthSide vil genanvende alt plast

    NorthSide har igangsat et nyt stort projekt om genanvendelse af al festivalens plast i samarbejde med bæredygtighedspartneren Worldperfect. Projektet er støttet med 473.000 kr. af Miljø- og Fødevareministeriet og har et samlet budget på 625.000 kr.