Pressemeddelelse -

Udsolgt af fredagsbilletter til NorthSide

Et stærkt NorthSide-program har sat historisk fart i billetsalget

Billetsalget til NorthSide 2017 blev sat i gang med et brag med offentliggørelsen af, at Radiohead som festivalens hovednavn skal spille afslutningskoncerten på næste års festival. Resultatet var, at endagsbilletterne til søndag forsvandt på 15 minutter, og partoutbilletterne solgte hurtigere end nogensinde før.

I sidste uge kom der med annonceringen af Frank Ocean endnu et hovednavn på plakaten, og det har ført til, at der nu også er udsolgt af endagsbilletter til fredag på NorthSide.

- Vi er lige nu på grund af et virkelig stærkt program omkring tre måneder foran salget fra 2014, hvor vi meldte udsolgt i maj og havde vores hidtil bedste år. Så vi sælger helt bogstaveligt billetter som aldrig før, hvilket er fantastisk. Vi er samtidig rigtig glade for, at folk har taget NorthSide Rooms-konceptet til sig, og at vi allerede nu har solgt dobbelt så mange hotelpakker som sidste år.

Udover Radiohead og Frank Ocean indeholder det alsidige program også navne som millionsælgende Bastille, hiphop-sværvægterne Run The Jewels, de femdobbelte DMA-vindere Phlake, den svenske popdronning Veronica Maggio og uforlignelige Thomas Helmig - og der er meget mere på vej.

Status på billetsalg er som følger:

Endagsbillet til fredag: Udsolgt

Endagsbillet til lørdag: I salg

Endagsbillet til søndag: Udsolgt

Partout: I salg

NorthSide Rooms - Radisson Blu Aarhus: Udsolgt

NorthSide Rooms - Scandic Aarhus City: Udsolgt

NorthSide Rooms - Comwell Hotel Aarhus: I salg

Følgende navne er blevet offentliggjort til NorthSide 2017: Radiohead, Frank Ocean, Run The Jewels, Bastille, Thomas Helmig, Mø, Veronica Maggio, Phlake, Liss og Bisse.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • northside
  • northside festival
  • musik
  • festival
  • aarhus
  • ns17

NorthSide 2017 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 9.-11. juni, og billetter kan købes via NorthSide.dk.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2017.

Kontakt

Relateret materiale

  • Frank Ocean til NorthSide

    Den exceptionelle sanger Frank Ocean spiller sin første danske festivalkoncert på NorthSide

  • NorthSide Rooms vender tilbage

    Det populære festivalkoncept med hoteværelser og festivalbilletter til NorthSide vender tilbage i en udvidet udgave