Pressemeddelelse -

​Wu-Tang Clan til NorthSide

Det legendariske rapkollektiv lægger vejen forbi NorthSide sammen med Matthew E. White og Spids Nøgenhat

De er blevet kaldt den vigtigste hiphop-gruppe nogensinde, og få grupper består af så mange medlemmer med succesfulde solokarrierer som Wu-Tang Clan fra Staten Island, New York. The W har inspireret alle fra Barack Obama og Jon Stewart til Kanye West og Eminem, og det er intet mindre end fantastisk at kunne placere dem blandt hovednavnene til NorthSide 2015.

Den ni mand store gruppe har netop udsendt albummet ”A Better Tomorrow”, der viser RZA, Raekwon, Method Man, GZA, Inspectah Deck, U-God, Masta Killa, Cappadonna og Ghostface Killah i absolut topform, og albummet indskriver sig uden problemer i rækken af klassikere sammen med debutpladen ”Enter the Wu-Tang (36 Chambers)”, ”Wu-Tang Forever” og ”The W”.

- Vi har altid haft en ambition om at have hiphop-navne på programmet, og vi havde tidligere i år stor succes med at præsentere A$AP Rocky og Jurassic 5 på NorthSide. Men der kan ikke være tvivl om, at vi med Wu-Tang Clan har bevæget os op i en anden liga. De er legendariske, ikke bare i hiphop-kredse, men på tværs af alle genrer og kan med rette beskrives som et af 90’ernes mest indflydelsesrige navne, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.

Der er dog hele tre navne klar i årets sidste offentliggørelse, så de ni rappere får både følgeskab af den amerikanske anmelder-darling Matthew E. White, der snart er klar med sit andet album, samt det psykedeliske rockband Spids Nøgenhat som netop har vundet to Danish Music Awards for henholdsvis Årets Danske Rockudgivelse og Årets Danske Live Navn.

Dermed er følgende navne klar til NorthSide 2015: Alt-J, FKA Twigs, George Ezra, Interpol, Jack Garratt, John Grant, José González, Matthew E. White, MØ, Sam Smith, Spids Nøgenhat, St. Paul & the Broken Bones, The Black Keys, The Parov Stelar Band og Wu-Tang Clan.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • northside
  • northside festival
  • musik
  • aarhus
  • festival
  • wu-tang clan
  • matthew e. white
  • spids nøgenhat

NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni, og billetter kan købes via Billetlugen.dk.


Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2015.

Kontakt

Relateret materiale

  • ​Sam Smith og Alt-J til NorthSide

    NorthSide sætter både Sam Smith og Alt-J samt sensationelle FKA Twigs og stortalentet George Ezra med flere på plakaten

  • The Black Keys til NorthSide

    Den amerikanske duo The Black Keys har toppet ønskelisten de sidste tre år og er sammen med Interpol, John Grant, José González og MØ de første navne til programmet for NorthSide 2015

  • ​Hvordan skal en NS15 is smage?

    NorthSide er i samarbejde med vores gæster og Is fra Skarø ved at udvikle en is til sommerens festival, og på lørdag kommer der smagsprøver på bordet til Musik Aarhus Festival

  • ​The Jesus & Mary Chain og Incubus til NorthSide

    ​The Jesus & Mary Chain spiller debutpladen ”Psychocandy” i sin helhed og får følgeskab af de millionsælgende amerikanere i Incubus samt svenske Little Dragon og livefænomenet Seasick Steve

  • Fire nye navne til NorthSide 2015

    NAVNENE TÆLLER EN ENKELT LIVE-VETERAN OG TRE NYERE NAVNE, DER INDENFOR HVER SIN GENRE ER GODT PÅ VEJ TIL AT BIDE SKEER MED DE STORE…