Gå til indhold
Norwegian er Sveriges bedste flyselskab

Nyhed -

Norwegian er Sveriges bedste flyselskab

Svensk Kvalitetsindex har i deres årlige måling kåret Norwegian som Sveriges bedste udenrigs- og indenrigsflyselskab.

I dag offentliggjorde Svensk Kvalitetsindex sin årlige persontransportrapport, og her ligger Norwegian helt i top over bedste udenrigsflyselskaber. Norwegian får en index-score på 71,9, SAS havner på 68, mens irske Ryanair lander på 52,6.

Norwegian har aldrig tidligere indgået i bedømmelsen af indenrigsflyselskaber, men selskabet er i år gået direkte ind på en førsteplads med en score på 71,7 efterfulgt af Sverigeflyg med 71,2 og SAS med en score på 65.

Om Norwegian lyder konklusionen fra Svensk Kvalitetsindex:

”Norwegian har i de seneste år vokset sig stærke. Kunderne er meget tilfredse med såvel indenrigs- som udenrigsrejser, hvilket placerer Norwegian i toppen blandt flyselskaberne. Kunderne synes, de får meget valuta for pengene, og de anses for at være billigere end både SAS og Ryanair,” skriver Svensk Kvalitetsindex.

Hele 2.415 personer har deltaget i undersøgelsen. Respondenterne er blevet bedt om at karaktersætte selskaberne inden for flere kategorier. Kundetilfredsheden måles gennem et index, der går fra 0 til 100. Blandt de parametre, der måles på, er image, forventninger, produktkvalitet, servicekvalitet, pris og loyalitet.

Se undersøgelsen fra Svensk Kvalitetsindex her: http://www.kvalitetsindex.se/images/stories/Rapporter/transport_logistics/ski_press_transport_12.pdf

Emner

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.