Gå til indhold
Fra venstre: Forsvarschef Eirik Kristoffersen, CEO St1 Nordic Henrikki Talvitie, fungerende direktør for anskaffelser i Forsvarsmateriell Per Arne Johnsen, koncernchef i Norwegian Geir Karlsen. Foto: Morten Bergene
Fra venstre: Forsvarschef Eirik Kristoffersen, CEO St1 Nordic Henrikki Talvitie, fungerende direktør for anskaffelser i Forsvarsmateriell Per Arne Johnsen, koncernchef i Norwegian Geir Karlsen. Foto: Morten Bergene

Pressemeddelelse -

Det norske Forsvar skaber luftfartshistorie med biobrændstof

I dag blev den første tankning af biobrændstof på den norske forsvarssektors forretningsrejser med Norwegian markeret i Ålesund lufthavn Vigra. Norwegian skal iblande 15 procent biobrændstof på over 1 million tjenesterejser frem til 2028. Aftalen er den største af sin slags i norsk historie og sandsynligvis den første i NATO-sammenhæng.

”Aftalen er et vigtigt skridt i forsvarssektorens klima- og miljøstrategi. Vi har et mål om at skære 20 procent af vores CO2-udledning inden 2030 og reducere udslippet fra indkøbte varer og tjenester. Hvis vi skal nå de mål, er det helt afgørende at reducere udslippet på tjenesterejser og Forsvarets egne flyvninger. Det arbejde, der er blevet gjort for at bane vejen her, er vigtigt,” siger Forsvarschef Eirik Kristoffersen.

Norwegian har nu leveret 1 million liter biobrændstof til lufthavnen i Ålesund med hjælp fra den finske energikoncern St1 og brændstofleverandøren AFSN. Biobrændstoffet vil dække 15 procent af det samlede forbrug af forsvarssektorens mere end 250.000 tjenesterejser i 2024 og reducere CO2-udslippet med mere end 2.000 tons i år.

Norsk Forsvar er i front
”Den norske forsvarssektor viser vejen frem her. Alle involverede parter kan være stolte af at have skabt en aftalemodel, som ligger helt i front globalt. Vi håber, at både den offentlige og den private sektor vil følge efter i fremtiden, ” siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Det norske Forsvarsmateriell, som administrerer aftalen, bekræfter, at Norge er langt fremme på området.

”Vi har arbejdet tæt sammen med industrien, organisationer og eksperter for at udforme det her udbud på tjenesterejser. Vi er meget tilfredse med resultatet, som viser, at vi er i stand til at gå forrest. Udbuddet har allerede tiltrukket sig international opmærksomhed,« siger Per Arne Johnsen, fungerende direktør for anskaffelser i Forsvarsmateriell.

Lokalt tilgængeligt biobrændstof øger forsyningssikkerheden
I dag produceres der ikke biobrændstof til fly i Norge. For at sikre, at aftalen bidrager til den lokale efterspørgsel, har det norske Forsvar stillet krav om, at tankningen skal ske i Norge.

”Adgang til biobrændstof er vigtigt ud fra et klimaperspektiv, samtidig med at det bidrager til øget forsyningssikkerhed. Især hvis biobrændstoffet er tilgængeligt lokalt. Derfor ønsker forsvaret at facilitere en øget produktion af denne type brændstof i Norge,« siger Forsvarschef Eirik Kristoffersen.

Norwegian har valgt at købe biobrændstof til aftalen fra St1's nystartede bioraffinaderi i Göteborg.

”Produktionen af biobrændstof i Göteborg gør det muligt for os at forsyne kunder i Norden på en god og effektiv måde. Frivillige aftaler, som den forsvarssektoren i Norge har forpligtet sig til, bidrager til forudsigelighed og giver os mulighed for at fortsætte vores fokus på at drive energiomstillingen fremad,” siger Henrikki Talvitie, administrerende direktør i St1.

Om aftalen:

  • Aftalen indebærer, at 15 procent af den norske forsvarssektors tjenesterejser skal flyves med biobrændstoffer eller andre lavemissionsbrændstoffer
  • Alle biobrændstoffer under aftalen skal tankes i Norge
  • Den norske forsvarssektors rejseforbrug anslås til omkring 250.000 tjenesterejser om året og aftalen strækker sig over fire år og startede i februar 2024
  • Aftalen øger Norges forbrug af biobrændstof med næsten 20 procent (iblandingskravet på 0,5 procent svarer til cirka 5,4 millioner liter biobrændstof i 2023, mens forsvarsaftalen svarer til 1 million liter)

Om brændstoffet:

  • Opfylder EU's bæredygtighedskriterier og dokumentationskrav
  • Produceret på St1's raffinaderi i Göteborg og sendt til Ålesund
  • Biobrændstof til fly har ca. 80 procent lavere CO2-emissioner i hele sin livscyklus sammenlignet med almindeligt jetbrændstof

Emner

Kategorier


Om det norske Forsvar:

På politikernes opfordring udfører det norske Forsvar en række opgaver for at holde Norge sikkert. Forsvaret er det stærkeste værktøj, som den norske regering har til rådighed. Politikerne har bedt det norske Forsvar om at udføre en række opgaver på vegne af samfundet. De er sammenfattet i fem hovedopgaver:

  • Forsvare Norge og Norges allierede
  • Overvåge og udføre efterretninger
  • Sikre grænserne og sikre politikernes handlefrihed
  • Internationalt samarbejde
  • Yde støtte til det civile Norge


Om Norwegian
Norwegian er en førende nordisk luftfartskoncern med hovedkontor i Fornebu i Bærum lidt uden for Oslo. Selskabet har mere end 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøes Flyveselskap.

Norwegian-koncernen er en drivkraft for bæredygtige løsninger og arbejder løbende på at reducere sine egne udledninger. Blandt flere initiativer er investering i produktion og brug af biobrændstof den største investering. Norwegian ønsker at bidrage til den grønne omstilling og være det bæredygtige valg for passagererne.


Om norsk Forsvarsmateriell
Forsvarsmateriell har på vegne af Forsvarsdepartementet ansvaret for at indkøbe, forvalte og afvikle materiel til Forsvaret på en ressourceeffektiv og bæredygtig måde. Forsvarsmateriell tager sig også af industrisamarbejde og internationalt materielsamarbejde.

Om St1
St1 er en nordisk energikoncern med en vision om at være førende inden for produktion og salg af CO2-bevidst energi. Koncernen forsker i og udvikler økonomisk og miljømæssigt bæredygtige energiløsninger. St1 fokuserer på salg af brændstoffer, raffinering og vedvarende energiløsninger som f.eks. affaldsbaserede biobrændstoffer og vindkraft. Koncernen har 1.270 St1- og Shell-stationer i Norge, Sverige og Finland. Virksomheden har hovedkvarter i Finland og har mere end 1.000 ansatte. I Norge har St1 omkring 300 Shell-stationer samt depot- og forsyningsnetværk i hele landet. St1 Norge arbejder også aktivt med vindkraft, opladning og andre alternative energikilder til transport. www.st1.no

Om AFSN
AFSN leverer, distribuerer, sælger og markedsfører flybrændstof til flyselskaber i 16 lufthavne i Norge. Derudover leverer AFSN brændstof til bilkunder med levering via lastbil, skib eller egen afhentning. Med både lokale rødder og en global tilstedeværelse sikrer AFSN en pålidelig forsyning af kvalitetsbrændstof til kunder over hele landet. AFSN har et stærkt fokus på bæredygtighed og bidrager aktivt til at reducere CO2-udledningen i luftfartsindustrien. AFSN ejes af Shell Aviation og St1 i et 50/50 joint venture.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.