Gå til indhold
Fortsat god passagervækst for Norwegian i november

Pressemeddelelse -

Fortsat god passagervækst for Norwegian i november

Næsten 1,7 millioner passagerer fløj med Norwegian i november, en stigning på 16 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Selskabet fortsætter ekspansionen og væksten ude i Europa gennem indfasning af nye fly, øget sædekapacitet, etablering af nye baser og lancering af nye ruter.

I oktober fløj 1.689.049 passagerer med Norwegian, en stigning 230.177 passagerer eller 16 procent sammenlignet med samme måned året før. Norwegian havde en kapacitetsvækst (ASK) på 39 procent og en trafikvækst (RPK) på 40 procent. Belægningen var 76,2 procent, op et halvt procentpoint fra samme måned sidste år.

International vækst
Trafiktallene for november påvirkes af ekspansionen og vækst i nye markeder gennem etablering af nye baser, lancering af nye ruter, indfasning af fabriksnye fly og en stor kapacitetsøgning. Flyvedistancen er desuden blevet betydelig længere end før.

”Jeg er meget tilfreds med, at flere, specielt rejsende uden for Skandinavien, vælger at flyve med Norwegian, og at vi fylder flyene godt selv med en kraftig kapacitetsøgning. Det viser, at god kvalitet til lav pris værdsættes,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

Totalt set opererede Norwegian 99,7 procent af de planlagte flyvninger i november, hvoraf 86,4 procent afgik til tiden.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.

Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 975 54 344
Finansdirektør Frode Foss, tlf. + 47 916 31 645

Emner

Kategorier


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 392 ruter til 124 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian flyver over 20 millioner passagerer i år. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 3500 ansatte. Norwegian har 81 fly i flåden med en gennemsnitsalder på 4,6 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. I juni 2013 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com  

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt