Gå til indhold
Information om onsdagens trafikprogram

Pressemeddelelse -

Information om onsdagens trafikprogram

Pilotstrejken blandt de skandinaviske piloter i Norwegian er endelig overstået. Desværre tager det noget tid i forhold til at komme tilbage i normal drift efter 11 dage med strejke. Norwegian beklager at meddele, at også i morgen, onsdag d. 11. marts, vil mange af vores passagerer blive berørt af eftervirkningerne af strejken. Vi vil arbejde hele natten for at få så mange flyvninger på plads som muligt og opfordrer vores passagerer til at følge med på vores hjemmeside for information omkring den enkelte flyvning. De allerfleste ruter mellem Skandinavien og Spanien og mellem Skandinavien og London, går som normalt. Det samme gælder ruterne mellem Skandinavien og USA samt Skandinavien og Thailand.

Passagerer, som har registreret sit mobilnummer på sin Norwegian-profil, og som bliver berørt af strejken, vil få sms af Norwegian. Vi opfordrer alle til at følge med på vores hjemmeside for opdateret information.

Kunder, som er berørt af aflysninger, kan ringe på følgende nummer, som er døgnåbent: +47 21 49 21 49.

Norwegian beklager på det stærkeste over for alle rejsende, som bliver berørt af aflysninger. Vi vil stadig gøre alt, vi kan, for at tage vare på vores passagerer på bedst mulig måde, og vi glæder os til at byde velkommen om bord hos os med et normalt flyprogram i løbet af kort tid.

Disse afgange afgår efter planen som normalt

Flyvninger til/fra England med rutenummer DY2400 til DY2900
Flyvninger til/fra Spanien med rutenummer DY5100 til DY5598
Flyvninger til/fra Finland med rutenummer 5599 til 5999
Flyvninger til/fra USA og Thailand med rutenummer DY7001 til DY7999

For mere information:
Norwegians pressetelefon: + 47 815 11 816

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 424 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj 24 millioner passagerer i 2014. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 96 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013 og 2014 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com  

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.