Gå til indhold
Norwegian fortsætter med passagervækst i september

Pressemeddelelse -

Norwegian fortsætter med passagervækst i september

Godt 1,9 millioner passagerer fløj med Norwegian i september, en stigning på 17 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Selskabet vokser og øger kapaciteten gennem indfasning af fabriksnye fly, etablering af nye baser uden for Skandinavien og nye ruter både inden for Europa og mellem Skandinavien og USA og Asien.

I september fløj 1.920.329 passagerer med Norwegian, en stigning på 272.627 passagerer eller 17 procent sammenlignet med samme måned året før. Norwegian havde en kapacitetsvækst (ASK) på 33 procent og en trafikvækst (RPK) på 30 procent. Belægningen var 78,3 procent, ned 1,7 procentpoint fra samme måned sidste år.

Betydelig international vækst
Trafiktallene for september er stærkt påvirket af høj kapacitetsvækst, indfasning af fabriksnye fly, etablering af nye baser uden for Skandinavien, mange nye ruter i Europa og langdistanceruter mellem Skandinavien og USA og Asien. Derudover er flyvedistancen betydelig længere end før.

”Det er meget glædeligt, at stadig flere vælger at rejse med Norwegian, og at belægningen er stabil, selv med en stærk kapacitetsvækst. Et bevidst greb, når vi etablerer os i nye markeder, er at tiltrække helt nye kundegrupper gennem endnu billigere billetter. Når kunderne først har prøvet os og har oplevet vores nye fly og tilbud om bord, så ved vi, at de kommer de tilbage,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

Totalt set gennemførte Norwegian 99,6 procent af de planlagte flyvninger i september, hvoraf 89,3 procent afgik til tiden – målt efter normal branchestandard, dvs. afgangspunktlighed inden for 15 minutter.

Norwegians base i København havde en punktlighed på over 90 procent.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF  

Kontaktpersoner:
Informationschef Lasse Sandaker-Nielsen, tlf. + 47 45 45 60 12
Finansdirektør Frode Foss, tlf. +47 91 63 16 45

Emner

Kategorier


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 382 ruter til 121 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj 17,7 millioner passagerer i 2012. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 3000 ansatte. Norwegian har 80 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,6 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. I juni 2013 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com  

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt