Gå til indhold
Norwegian har modtaget sin første Airbus 320neo

Pressemeddelelse -

Norwegian har modtaget sin første Airbus 320neo

Norwegians helejede datterselskab Arctic Aviation Assets (AAA) modtog i dag sin første Airbus 320neo. Dette er det første af 70 320neo-fly, som Norwegian har i bestilling. Det er også det første af i alt 12 fly, som skal leases ud til flyselskabet HK Express i Hong Kong.

”I dag er en vigtig milepæl for Norwegian. Dette er det første af mange Airbus-fly, som selskabet har i bestilling, og i løbet af de næste år vil vi modtage mange flere. Vi ser frem til at samarbejde med Hong Kong Express og levere moderne og brændstofeffektive A320neo-fly til deres operation”, siger Tore Jenssen, direktør for AAA.

Norwegian vil selv flyve større Airbus-fly

Norwegian planlægger også selv at operere Airbus-fly. Tidligere i år indgik selskabet en aftale om levering af 30 fly af typen A321 Long Range, som er en større flytype end A320neo samt har længere rækkevidde. De 30 fly er en del af den store ordre på 100 fly, som blev indgået i 2012. Efter planen vil AAA få leveret otte fly af typen A321 Long Range i 2019, og de øvrige 22 bliver leveret i løbet af de påfølgende år.

A321 Long Range er verdens længstrækkende ”single aisle”-flyype. Det har plads til omkring 220 passagerer. Samtidig er flyet meget brændstofeffektivt med høj komfort for passagererne. Det passer godt ind i Norwegians ekspansionsplaner, da flyet vil have en rækkevidde, som eksempelvis åbner op for ruter mellem østkysten af USA og en række lufthavne i Skandinavien og andre steder i Europa. Flyet vil også kunne operere mellem Skandinavien og dele af Asien samt flyve mellem Europa og nye markeder i Sydamerika.

Kontaktperson:

Direktør Arctic Aviation Assets Ltd, Tore Jenssen, tel + 353 87 946 1070

Emner


Norwegian
Norwegian er det 6. største lavprisselskab i verden med omkring 5.500 ansatte. I dag opererer Norwegian godt 450 ruter til mere end 140 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA. Norwegian har en flyflåde på over 100 fly, som fragter over 26 millioner passagerer om året. Selskabet har en af verdens yngste flåder med en gennemsnitsalder på 3,6 år. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015 og 2016 kårede flypassagererne Norwegian til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter i den anerkendte SkyTrax Awards. For fjerde år i træk er Norwegian også kåret som Europas bedste lavprisselskab af SkyTrax.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.


Pressekontakt

Mediekontakt

Mediekontakt

Pressekontakt Andreas Hjørnholm Nordisk kommunikationschef + 45 2657 0767
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser.

Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart.

I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050.

Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.