Gå til indhold
Norwegian med passagervækst og høj punktlighed i maj

Pressemeddelelse -

Norwegian med passagervækst og høj punktlighed i maj

Norwegian fløj godt 2,1 millioner passagerer i maj 2014, en stigning på 12 procent sammenlignet med samme måned året før. Belægningen var på 77 procent. Strejketruslerne fra Parat påvirkede indtjeningen denne måned, fordi mange norske og danske kunde ikke turde at bestille rejse på grund af frygten for strejke.

I maj fløj 2.103.477 passagerer med Norwegian, en stigning på 12 procent sammenlignet med samme måned året før. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 45 procent, mens kapacitetsvæksten (ASK) steg med 45 procent denne måned. Belægningen var på 77 procent i maj, uændret fra samme måned sidste år.

”Maj blev en speciel måned, hvor strejketruslerne fra Parat har haft en betydelig negativ effekt for Norwegian i form af tab af kunder og dermed lavere indtjening. På den positive side er det glædeligt, at vi fortsætter med at tiltrække nye kunder, specielt i nye markeder uden for Skandinavien. Norwegians punktlighed er på 90 procent, hvilket indebærer, at vi befinder os i toppen af Europa,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

I maj fik Norwegian leveret en fabriksny Boeing 737-800 og en ny 787 Dreamliner. Selskabet får i alt leveret 14 Boeing 737-800 og fire 787 Dreamlinere i løbet af 2014. Norwegians flyflåde er blandt de mest moderne og miljøvenlige i Europa.

Norwegian gennemførte 98,8 procent af de planlagte flyvninger, hvoraf 90 procent gik på opsat rutetid.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.

Kontaktpersoner
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 97 55 43 44
Finansdirektør Frode Foss, tlf. +47 91 63 16 45

Emner

Kategorier


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 416 ruter til 126 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj over 20 millioner passagerer i 2013. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 94 fly i flåden med en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. I juni 2013 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com  

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

  • Norwegian 737-800 aircraft
    Norwegian 737-800 aircraft
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4711 x 3141, 8,1 MB
  • Trafiktal maj 2014
    Trafiktal maj 2014
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download