Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian sætter passagerrekord i juni

Passagervæksten fortsatte for Norwegian i juni måned.  Næsten 1,5 millioner passagerer fløj med selskabet, hvilket er en vækst på 19 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Samtidig var belægningen høj, 81 pct.

I juni i år fløj 1.459.337 passagerer med Norwegian, det højeste passagertal selskabet nogensinde har haft på en enkelt måned. I juni sidste år havde Norwegian også en stærk vækst i antal passagerer. Den totale trafik (RPK) øgedes med 25 pct., mens yielden blev forbedret med 6 pct. sammenlignet med juni 2010. Kabinefaktoren var på 81 pct. i juni, fire procentpoint højere end juni 2010.

”Vi er rigtig glade for at passagervæksten fortsætter, og at stadig flere flyver med Norwegian. Vi er også stærkt tilfredse med en høj belægningsprocent denne måned,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

Selskabet opererede 99,7 pct. af de planlagte flyvninger i juni, hvoraf 83.2 pct. afgik til planlagt tid.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.

Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 97 55 43 44
Finansdirektør Frode Foss, tlf. +47 91 63 16 45 

Emner


Norwegian 
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (244 ruter til 98 destinationer pr. april 2011). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 13 millioner passagerer i 2010. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.500 ansatte og 58 fly i sin flyflåde (juni 2011). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly af typen Boeing 737-800 og får leveret 78 fly direkte fra fabrikken i perioden frem til 2018. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.


Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.