Pressemeddelelse -

Danske lystfiskere dropper fisketegn og støtter dermed ikke op om naturbevarelse

En stor del af de penge, der hvert år bliver tjent på salget af fisketegn til de danske lystfiskere, går til at genoprette vandløb og søer, samt anvendes til udsætning af forskellige fiskearter.

Mange lystfiskere dropper dog fisketegnet, fordi risikoen for at blive snuppet uden er meget lille. Dermed støtter de ikke op om den naturbevarelse, som købet af fisketegnet medfører.

Ifølge en undersøgelse udført af lystfiskeren Lasse Nielsen og publiceret på fiskpaakrogen.dk har hele 14,1 % af de i alt 306 adspurgte lystfiskere fisket uden fisketegn inden for det seneste år.

Sådan fordeler pengene fra salg af fisketegn sig

Et fisketegn koster mellem 40 og 300 kroner. Der bliver hvert år solgt fisketegn for omkring 40 millioner danske kroner. Pengene bliver brugt således:

  • Omkring 10,5 millioner går til restaurering af vandløb, hvor fiskerne ynder at fiske.
  • Omkring 11 millioner kroner går til udsætning af fisk som laks, gedder og ørred.
  • Omkring 15 millioner kroner går til forskning, monitorering og rådgivning.
  • Omkring 4 millioner kroner går til administration af fisketegnene.

Bedre kontrol vil hjælpe

Ifølge undersøgelsen angiver de fleste, 32,5 %, at årsagen til, at de ikke har et fisketegn, er, at der ikke er nok kontrol med det.

Det er Fiskerikontrollen, der står for kontrollen med fiskerne, men mangler ressourcerne til det. Danmarks Sportsfiskerforbund foreslår derfor, at der bliver uddannet frivillige kontrollører, så der kan opnås mere kontrol. De frivillige kontrollører bruges allerede ved nogle søer, men kunne så udbredes til også at bruges ved kyster og hav.

Links:

En hurtig sammenligning prisen på et fisketegn med prisen på fiskegrej viser tydeligt, hvor lille en ekstraudgift fisketegnet er for lystfiskeren.