Pressemeddelelse -

7 ud af 10 boligejere føler sig forpligtet til at reducere klimaaftrykket

Der er mange måder at reducere sit klimaaftryk på. De største aftryk i vores private forbrug sættes især gennem madvaner, transportvaner og livet i vores hjem. Ny undersøgelse viser, at 70 pct. af landets boligejere føler et medansvar for den grønne omstilling.

Der er håb for omstillingen til et grønnere og mere klimavenligt Danmark.

En dugfrisk undersøgelse, som Epinion har foretaget for ejendomsmæglerkæden Nybolig, viser nemlig, at flertallet af danske boligejere føler sig forpligtet til at reducere deres klimaaftryk.

Hele 70,3 pct. svarer, at de enten i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad føler sig forpligtet til at bidrage til at reducere deres klimaaftryk i verden. Omvendt føler 16,8 pct. sig forpligtet i lav grad, mens 8,5 pct. slet ikke føler en forpligtelse. 4,4 pct. svarer ved ikke.

Opløftende og aktuelt
Ifølge adm. direktør i Nybolig, Peter J. Mattsen, er det opløftende tal.

-Det giver håb for den grønne omstilling i Danmark, at hele 7 af 10 boligejere føler sig forpligtet til at reducere deres klimaaftryk. Det er samtidig fornuftigt, at holdningen er så udbredt, idet klimaoptimering af boligen både er en fordel for klimaet og samtidig kan føre til en værdiforøgelse af boligen, siger han.

Klimaforandringer og den grønne omstilling er konstant vigtige emner, men klimaspørgsmålet presser sig særligt på i disse dage, hvor klimatopmødet COP26 afholdes i Glasgow, Skotland.

-Den grønne omstilling, og vores internationale forpligtelser om at nedbringe klimaaftrykket, er tiltagende, og fra politisk hånd arbejdes der i disse dage intenst på aftaler, der skal sikre vores generation og de næste efter os, siger Peter J. Mattsen.

Boligmassen rummer muligheder
I den forbindelse rummer boligmassen enorme muligheder, påpeger han.

-Der er et stor reduktionspotentiale i boligmassen. Hvis vi for alvor skal rykke på den grønne omstilling, er det afgørende, at boligejerne tager ansvar, og det ser vi, at de ønsker. En del af omstillingen ligger i lovgivning og politiske tiltag på området, men ændringerne starter ude i den enkelte bolig, siger Peter J. Mattsen.

Varmeinstallation, isolering, solenergi, vinduer og belysninger er blandt de oplagte dele af boligen, man kan se nærmere på, når boligen skal klimaoptimeres.

Sådan svarer danske boligejere i Epinion-undersøgelsen foretaget for Nybolig: 

I hvilken grad føler du dig særligt forpligtet til at bidrage til at reducere dit klimaaftryk?


Procentandel
I meget høj grad 5,6
I høj grad 20,9
I nogen grad 43,8
I lav grad 16,8
Slet ikke 8,5
Ved ikke 4,4

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Det er blevet tryggere at være boligejer under corona

    I de tre første kvartaler af 2021 er der i alt sket 10.380 indbrud i danske hjem. Det er 19 pct. færre end samme periode sidste år. Ifølge Nybolig skyldes det markante fald mange danskeres fortsatte hjemmearbejde og et generelt større fokus på tyverisikring af vores hjem.
    Danskerne har gennemlevet markante ændringer i hverdagen, siden coronapandemien ramte os sidste forår. Men selvom nedluknin

  • Sjællandske boligejere følger boligmarkedet tættest

    For langt de fleste er købet af en bolig den største økonomiske beslutning i livet. Og med en hverdag som boligejer følger helt naturligt et større fokus på boligmarkedets udvikling. Især øst for Storebælt følges markedet tæt, viser ny landsdækkende undersøgelse.

  • Hver tredje dansker planlægger boligskifte inden for fem år

    Boligmarkedet sover aldrig. I øjeblikket bliver der i gennemsnit solgt mere end 250 boliger hver eneste dag i Danmark, og den udvikling ser ikke ud til at stoppe lige foreløbigt. Ifølge nye tal fra Epinion har hver tredje dansker nemlig planer om at skifte bolig inden for de næste fem år.
    Helt præcist har 35,4 pct. af danskerne planer om at skifte deres nuværende bolig ud med en ny inden for de

  • Hjemmekontoret er danskernes foretrukne ændring i hjemmet under corona

    For visse danskere har coronanedlukning og hjemmearbejde givet anledning til at indrette boligen på nye måder. Blandt de mest udbredte ændringer i hjemmet indtager indretningen af et hjemmekontor en soleklar førsteplads, viser ny undersøgelse foretaget for Nybolig.
    Coronapandemien har i den grad givet danskerne et nyt emne at tale om, når det kommer til boligindretningen – hjemmekontoret.
    I

  • Boligmarkedet gentager magisk rekord: Over 100.000 bolighandler i 2021

    Selvom boligmarkedet henover efteråret er begyndt at stabilisere sig, sættes der fortsat nye rekorder. I 2020 rundede boligmarkedet historiske 100.000 bolighandler, og nu gentages rekorden.
    100.000.

    Et tal med mange forskellige betydninger alt efter sammenhængen. På boligmarkedet er det et nærmest magisk tal. For kun én gang i nyere tid har boligmarkedet rundet 100.000 bolighandler på et