Pressemeddelelse -

Boligpriserne stiger fortsat, selvom flere sætter boligen til salg

Selvom boligmarkedet er på vej ind i en roligere fase nu, er efterspørgslen på boliger stadig så høj, at priserne fortsætter med at stige.

Mens debatten om regulering af boligmarkedet er ved at forstumme, fordi boligudbuddet for første gang under pandemien er stigende, ser den aktuelle nedkøling af boligmarkedet ikke ud til at påvirke udviklingen af boligpriserne. Siden er april er priserne på ejerlejligheder nemlig steget knap 2 pct., mens priserne på hhv. sommerhuse og villaer er steget 5,7 pct. og 3,3 pct. Det viser en beregning, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har lavet af tal fra Boligsiden.dk.

-Selvom boligudbuddet er stigende, hvilket er meget positivt, er vi stadig der, hvor vi mangler boliger. Ikke kun til salg i vores forretninger, men generelt bliver der ikke bygget nok i forhold til den efterspørgsel, der er og den befolkningsudvikling, vi er vidner til, siger Peter J. Mattsen, der er administrerende direktør i Nybolig.

Han forventer på linje med landets økonomer, at priserne på boliger vil fortsætte med at stige moderat de kommende år.

-Et enormt boligbehov er blevet mættet under Corona, og vi vil helt klart se en nedgang i aktiviteten det kommende år, fordi den har været historisk høj siden marts i fjor, men den opsparede kapital, som skyldes færre rejser og lavere privatforbrug det seneste år, gør, at mange danskere er i stand til at købe nye boliger, og det er klart, at det vil være med til at holde priserne oppe, siger Peter J. Mattsen.

Det er især i og omkring de store byer, at han ser de fortsatte høje prisniveauer.

-Knapheden på boliger i og omkring de store byer, hvor rigtig mange gerne vil bo, gør, at det er svært at se, at priserne vil falde. Samtidig har der siden finanskrisen været et efterslæb på nye boliger, og under Corona har der været stort pres på både håndværkere og byggematerialer, fordi private boligejere under isolationen fik byggefeber, siger Peter J. Mattsen.

Emner

  • Økonomi, finans

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Netkøb af møbler og boliginventar gør comeback oven på corona

    Når boligen skal indrettes med alt fra sofa til spisebord og garderobeskab, foretager stadig flere danskere købet over nettet. Danske boligejere har for alvor taget internethandlen til sig, fordi det gør indkøb lettere i en travl hverdag, vurderer Nybolig.
    Bortset fra et ekstraordinært fald i det helt særlige coronaår 2020 vælger stadig flere danskere at gå en tur på internettet, når boligen s

  • Prisboom på villaer: Udbudspriser steget over 125.000 kr. siden nytår

    Udbudsprisen på danske villaer er siden nytår i snit steget med over 125.000 kr. Prisudviklingen kan fortsætte i en rum tid, men sidst på året vil markedet blive mere roligt, vurderer Nybolig. 
    Landets boligsælgere følger godt med, når ejendomsmægleren skal sætte udbudsprisen på boligen.

    Og har man sat boligen til salg i 2021, har man kunne glæde sig over et boligmarked i vækst.
    Villa