Pressemeddelelse -

Nu får ejendomsmæglerne flere boliger på hylderne

Udbuddet af boliger til salg hos landets ejendomsmæglere har været faldende siden oktober. Men nu viser nye tal, at boligudbuddet endelig er begyndt at stige igen, og boligmarkedet kan derfor være på vej ind i en ny og bedre balance. En kærkommen udvikling, mener Nybolig.

For første gang i fem måneder stiger nu det samlede udbud af boliger til salg på boligmarkedet. Udbuddet er således senest vokset fra 35.831 boliger i uge 9 til 36.207 boliger i uge 10. Det viser tal fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.

Det er første gang siden oktober i fjor, at boligudbuddet vokser, og hos Nybolig hilses udviklingen velkommen.

-Boligsalget har henover vinteren ligget højere end gennemsnittet for årene før coronakrisen, og vores mæglere melder også om fortsat høj interesse fra køberne i markedet. Men den største udfordring de seneste måneder har været manglen på nye emner på hylderne. At udbuddet nu så småt begynder at stige er derfor en tidlig indikation på, at boligmarkedet nu kan være på vej ind i en ny fase, og det hilser vi velkommen, siger Peter J. Mattsen, administrerende direktør i Nybolig.

Siden coronapandemien skyllede ind over Danmark i marts 2020, er boligudbuddet skrumpet fra 56.600 boliger til 36.200 boliger svarende til et fald på 36 pct.

-Køberne har måtte vente længe på denne nyhed. Under hele pandemien har vi set et stadig mere intenst boligmarked med faldende salgstider og stigende kvadratmeterpriser, hvilket jo har gjort markedet gunstigt for sælger men samtidig konkurrencen mere skarp blandt køberne. Derfor er dette en kærkommen ændring, som er til glæde for landets boligkøbere, siger Peter J. Mattsen.

Det rekordlave udbud har givet anledning til bekymring, men mæglerdirektøren ser de nye tal som et tegn på, at der i løbet af foråret kan komme en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.

-Vi følger udviklingen tæt og håber, at den baner vejen for mere balance på boligmarkedet, som har været stadig mere tiltrængt de seneste måneder, siger Peter J. Mattsen.

Boligmarkedet står i øjeblikket i en særlig tid, hvor det kan være svært helt at forudsige udviklingen i udbud og efterspørgsel. Det skyldes kombinationen af stigende renter, højere energipriser samt den utryghed, som krigen i Ukraine skaber, påpeger mæglerkæden.

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 221 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Sommerhuse går som varmt brød: Salgstid halveret på tre år

    Den høje aktivitet på boligmarkedet har sat markante spor. Det gælder ikke mindst sommerhusmarkedet, hvor sommerhusejere i dag kan sælge deres sommerhus på den halve tid sammenlignet med for tre år siden.
    Landets sommerhusejere har fået markant lettere ved at lykkes med hurtigt salg af deres sommerhus. For tre år siden tog det i gennemsnit 292 dage at få solgt sit sommerhus, mens nye tal for f

  • Flere nye boliger til salg giver boligmarkedet forårsfornemmelser

    Kalenderen viser marts, og vi har derfor officielt taget hul på foråret 2022. Med forårets komme kan en ny udvikling være på vej på boligmarkedet. Friske handelstal fra Boligsiden viser nemlig en stigning i nye boliger til salg.
    Det er ikke kun vejret, der bliver varmere, når foråret kommer. Det samme gælder også temperaturen på boligmarkedet, når flere får lyst til at realisere drømmen om en n

  • Singlerne fylder mere på boligmarkedet

    De sidste fem år er antallet af singlehusstande steget med mere end 1.000 om måneden, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen bør indgå i den fremtidige planlægning af boligmassen for at sikre, at enlige fortsat kan finde en bolig, vurderer Nybolig.
    Det er så yndigt at følges ad, lyder en af grundvigs klassikere, men det er den modsatte udvikling, der præger boligmarkedet i disse år.

  • 4 ud af 10 boligejere vil energirenovere boligen inden for fem år

    Klimabevidstheden i den danske befolkning er støt stigende. Det ses også på boligmarkedet, hvor en væsentlig andel af landets boligejere konkret planlægger at gøre deres bolig mere grøn og energieffektiv. De stigende energipriser vil sætte yderligere skub i udviklingen, vurderer Nybolig.
    En væsentlig andel af landets boligejere har planer om at gøre deres bolig mere grøn og god for miljøet i

  • Drag fordel af årstiden: Gør din bolig klar til salg i foråret

    Påsken er netop overstået, men foråret står fortsat i fuldt flor. Og netop foråret er som årstid det ideelle tidspunkt på året at sælge bolig på. Nybolig giver her 10 gode råd til, hvad landets boligsælgere kan gøre for at stå stærkest i markedet.
    Mange af de effektive ændringer af boligen, som kan gøre den attraktiv for potentielle købere, kræver ikke alverdens arbejde. Ifølge ejendomsmæglerkæ