Pressemeddelelse -

Vi bosætter os længere fra jobbet

De sidste ti år har vi fået længere til jobbet, hvilket skyldes stigende boligpriser i de store byer og forbedret infrastruktur.

De færreste ønsker vel ligefrem at bruge mere tid på at komme på arbejde, men det er ikke desto mindre den vej, udviklingen er gået siden 2008. Mens den gennemsnitslige pendlerafstand i 2008 lå på 19,1 kilometer, var den i 2016 steget til 21,5 kilometer. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.

Ifølge Nybolig er udviklingen et tegn på, at flere arbejdspladser koncentreres om de store byer.

-En ting er, at mange arbejdspladser skabes i de store byer, men vi kan også se, at boligpriserne i de store byer har fået flere til at flytte ud. Og så er det klart, at pendlermønstret ændrer sig stille og roligt, siger Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef i Nybolig.

Forbedret infrastruktur og hjemmearbejdspladser

Han peger også på bedre infrastruktur som årsag til den stigende afstand til arbejdspladsen.

-Bedre kollektiv trafik som fx den københavnske metro og flere spor på de store motorveje er også med til at gøre transporten til jobbet i de store byer mere overkommelig, og med en forventning om bedre infrastruktur i fremtiden tror vi, at man vil se, at vi generelt får længere til arbejde, siger Thomas Hovgaard, der også nævner stigende brug af hjemmearbejdspladser som driver bag udviklingen.

Gennemsnitslig afstand til jobbet i kilometer

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Kontakt

Frederik Kragh Nielsen

Pressekontakt Pressechef, Nykredit Mægler +45 2448 6266