Gå til indhold
Sneen har i to døgn ligget tungt over Østjylland - også i Odder.
Sneen har i to døgn ligget tungt over Østjylland - også i Odder.

Pressemeddelelse -

Normal drift fredag i Odder Kommune

Snestormen, der har ligget over Østjylland de sidste par døgn, ser ud til at være drevet over for denne gang. Således forventer vi i Odder Kommune at køre med nogenlunde normal drift fra fredag morgen, hvor skoler og dagtilbud igen åbner efter sædvanlig plan.

Der er dog stadig udfordringer med at afvikle trafikken som normalt, og derfor kan det være en god idé at arbejde hjemmefra, hvis det er muligt. Det er på baggrund af at Østjyllands Politi fortsat anbefaler at man undgår unødig udkørsel.

Der bliver derfor også saltet i hele Odder Kommune fra klokken 17 torsdag samt sidst på natten og først på morgenen fredag. Vær dog igen opmærksom på, at der kan være is på kørebanen og at det derfor nok er nødvendigt at køre ekstra forsigtigt.

I forhold til den kollektive trafik, så melder Midttrafik, at letbanens linje L2 mellem Odder og Aarhus ikke kører fredag, og at de først regner med at den kører normalt igen mandag morgen. Busruterne kan også blive ramt af aflysninger fredag, og de vil i så fald blive meldt ud via Midttrafiks hjemmeside og Rejseplanen.

Odder Kommunes kriseberedskab holder møde igen fredag morgen klokken 8 og kommer herefter med en sidste opdatering.

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt