Gå til indhold
Nyt vaccinationssted åbner d. 7. januar i Spektrum Odder

Pressemeddelelse -

Nyt vaccinationssted åbner d. 7. januar i Spektrum Odder

Det skal ifølge Sundhedsstyrelsen går hurtigere med at vaccinere mod COVID-19. Derfor flytter Region Midtjyllands vaccinationscenter fra KulturKøkkenet til Spektrum for at kunne skrue op for vaccinationskapaciteten.

Det sker fra og med den 7. januar.

Alle borgere, der allerede har booket en vaccinationstid i Kulturkøkkenet i VitaPark til den 7. januar eller senere, vil få direkte besked om den nye adresse enten via e-Boks/brev eller via sms, hvis de har tilmeldt sig ordningen.

Booking af vaccinationstider foregår fortsat på vacciner.dk eller på tlf. 7023 2415, hvis du ikke har NemID.

Se åbningstider på vaccinationsstederne på Region Midtjyllands hjemmeside. Her er tiderne altid opdaterede

Tak til Spektrum og møde med foreninger

Vaccinationerne kommer til at foregå i Hal 2 i Spektrum Odder, hvor Region Midtjylland også tidligere har haft vaccinationscenter. Det giver selvsagt problemer for de foreninger, der benytter hallen.

Jette Lorenzen, der er direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse fortæller:

- Først og fremmest skal Spektrum Odder have en stor tak for at yder en flot samfundsmæssig indsats ved at stille hallen til rådighed.

Vi er kede af de problemer, det giver for de foreninger der benytter hallen. Derfor har vi indkaldt foreningerne til et møde den 21. december. Her vil vi sammen se på, hvilken løsninger der kan findes, og hvor der andre steder er ledig halkapacitet.

Foreninger med børn og unge har topprioritet, så voksne må eventuelt køre lidt for kunne dyrke deres sport. Men det kigger vi som sagt på slutter Jette Lorenzen.

Adresse på vaccinationscentret
Spektrum Odder
Parkvej 5
8300 Odder

Der er ikke mulighed for drop in.

Hvis du har brug for hjælp til eksempelvis at booke transport, kan du kontakte vaccinationshjælpen i Odder Kommune mellem klokken 9.00 og 12.00 alle hverdage på telefon: 3045 4723.


Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Bo Nørgaard

Bo Nørgaard

Pressekontakt Presse- & kommunikationskonsulent 51386161
Claus Buur Rasmussen

Claus Buur Rasmussen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent og webmaster 2486 5558

Velkommen til Odder

Odder ligger lige i hjertet af Danmark. Kommunen strækker sig fra Horsens Fjord i syd til Norsminde Fjord og Århus mod nord. Mod vest ligger den jyske motorvej, og mod øst er Kattegat med Tunø og Samsø.

Odder Kommune er et godt tilbud til børnefamilier, og til mennesker, der gerne vil være aktive i lokalsamfundet. Vi indbyder dig til at blive en del af fællesskabet.