Gå til indhold
Borgmester Lone Jakobi og sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde klipper den røde snor til det nye sundhedshus.
Borgmester Lone Jakobi og sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde klipper den røde snor til det nye sundhedshus.

Pressemeddelelse -

Odder Sundhedshus indviet

Mandag formiddag kunne den røde snor endelig klippes på Vitaparkvej 3. Der blev Odder Kommunes sundhedshus – og dermed bud på det nære sundhedsvæsen - nemlig officielt indviet. Indvielsen blev fejret med taler i et til lejligheden opstillet festtelt, og derefter havde gæsterne mulighed for rundvisning i huset. En af deltagerne til dagens indvielse var sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde, som havde pæne ord med til huset:

”Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen er et af kodeordene, når vi skal bygge fremtidens sundhedsvæsen. Derfor får vi også endnu mere brug for at kommuner som her i Odder er fremsynede. Ved at huse en bred mængde af aktører i huset her, styrker man fagligheden og gør at borgerne kan få den bedste hjælp,” sagde hun blandt andet i sin tale.

En af de lokale politikere, som har været med gennem hele processen med at få bygget sundhedshuset, er Finn Thranum, der også er formand for Udvalget for Sundhed og Voksne. Han var i sagens natur en glad mand, og meldte Odder Kommune klar til at bidrage til fremtidens sundhedsvæsen.

”Odder Kommune er klar til at være spydspids og deltager gerne i pilotprojekter, som kan være med til at udbygge det nære sundhedsvæsen. Det kan vi med vores nye, flotte sundhedshus. Så tak til forvaltning, læger, frivillige – til alle, der har været med til at gøre projektet til virkelighed,” sagde han.

Udover ministeren og udvalgsformand, holdt borgmester Lone Jakobi, 1. næstformand i Regionsrådet Hanne Roed og praktiserende læge Bruno Melgaard også taler. Herefter var der rundvisning i sundhedshusets fire etager.

Sundhedshuset er et af de største anlægsprojekter i Odder Kommunes historie med blandt andet træningscenter, lægeklinik og 14 sengepladser på akut- og korttidsafsnit. Du kan læse meget mere om byggeriet på odder.dk/sundhedshus.

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Bo Nørgaard

Bo Nørgaard

Pressekontakt Presse- & kommunikationskonsulent 51386161
Claus Buur Rasmussen

Claus Buur Rasmussen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent og webmaster 2486 5558

Velkommen til Odder

Odder ligger lige i hjertet af Danmark. Kommunen strækker sig fra Horsens Fjord i syd til Norsminde Fjord og Århus mod nord. Mod vest ligger den jyske motorvej, og mod øst er Kattegat med Tunø og Samsø.

Odder Kommune er et godt tilbud til børnefamilier, og til mennesker, der gerne vil være aktive i lokalsamfundet. Vi indbyder dig til at blive en del af fællesskabet.