Pressemeddelelse -
Chery gør klar til Danmark: Omoda og Jaecoo kommer snart til Danmark
Chery gør klar til Danmark: Omoda og Jaecoo kommer snart til Danmark
Chery, en af Kinas største bilproducenter, gør nu klar til at indtage det danske marked med lanceringen af to nye bilmærker: Omoda og Jaecoo.
Den første model, der introduceres i Danmark, bliver den elektriske crossover med modelnavnet Omoda 5. Samtidig vises Jaecco J7, en plug-in hybrid (PHEV), frem for danskerne - dog uden at blive en del af det danske modelprogram. Importøren, Nic Christiansen Gruppen, vurderer nemlig, at der i øjeblikket ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter plug-in hybrider på det danske marked.
To yderligere modeller, som blev præsenteret på Shanghai Motor Show, forventes at komme på markedet senere.
Chery der blev grundlagt i 1997 har hovedkontor i den kinesiske storby Wuhu. Med en årlig produktion tæt på 2 millioner biler og en stærk tilstedeværelse på flere kontinenter er Chery blandt de fem største bilproducenter i Kina.
I Europa markedsfører Chery sine modeller under de nyere mærker Omoda og Jaecoo, hvor Jaecoo positioneres som premium-brandet. Omoda blev etableret i 2022, og Jaecoo året efter. Begge mærker kombinerer moderne design, avanceret teknologi og et stærkt fokus på bæredygtighed.
Med lanceringen i Danmark fortsætter Chery sin ambitiøse lancering i Europa. Udrulningen er allerede godt i gang i flere lande, og ambitionerne er høje.
Omoda E5 – elektrisk crossover med stil og teknologi
Omoda 5 fås både som HEV (Hybrid Electric Vehicle) under modelbetegenelse Omoda C5 og som fuldelektrisk model under navnet Omoda E5. Det er elbilsudgaven, Omoda E5, der lanceres på det danske marked.
Omoda E5 er en elektrisk crossover med et futuristisk og sportsligt design. Den måler 4.424 mm i længden, 1.830 mm i bredden, 1.588 mm i højden og har en akselafstand på 2.630 mm. Navnet "Omoda" er en sammentrækning af "oxygen" og "mode" og signalerer frihed, energi og liv.
Bilens design fremhæves af en karakteristisk front med x-design, der fremhæves af LED-forlygter og X-Style LED-baglygter. Kabinen er rummelig og indrettet med kvalitetsmaterialer samt moderne teknologi, herunder et infotainmentsystem med touchskærm, smartphoneintegration og avancerede sikkerhedsfunktioner. Omoda 5 har opnået 5 stjerner i Euro NCAP-sikkerhedstesten.
Udstyrsniveauet på Omoda E5 er som standard højt og Premium modellen inkluderer blandt andet soltag, kunstlæderforsæder med varme og ventilation, varme i bagsæderne, adaptiv fartpilot, ventileret rum under armlænet, trådløs mobiloplader, et Sony-lydanlæg, 2-zonet klimaanlæg, batterivarme, varmpumpe, elektrisk bagklap samt LED for- og baglygter.
Dertil kommer et sofistikeret belysningssystem og mulighed for fjernstyring af klimaanlægget, så temperaturen kan tilpasses inden indstigning. Bilen er desuden udstyret med et væld af avancerede førerassistentsystemer (ADAS), herunder automatisk nødbremsning med fodgænger og cyklistgenkendelse, vognbaneassistent og blindvinkelovervågning.
Ydeevne og opladning
OMODA E5 er udstyret med en elektrisk motor med en batterikapacitet på 61 kWh og op til 430 km, der leverer 204 hk og et drejningsmoment på 210 Nm. Dette gør det muligt at accelerere fra 0 til 100 km/t på 7,8 sekunder. Batteripakken giver en rækkevidde på op til 430 km (WLTP), og med hurtigopladning kan batteriet oplades fra 10 % til 80 % på blot 34 minutter.
Jaecoo J7- en stor SUV
Jaecoo J7 er en rummelig SUV med et kantet udtryk og karakterfuldt design, som viderefører formsproget fra den mindre J5-model, som kommer senere – blot i et større og mere markant format. Med målene 4,50 meter i længden 1.860 mm i bredden og 1.670 mm i højden samt en akselafstand på 2.672 mm, placerer J7 sig solidt i det mellemstore SUV-segment.
Navnet ’Jaecoo’ er sammensat af begreber, der signalerer stil, styrke og selvtillid – og det er skabt til at afspejle innovation, personlighed og eventyrlyst.
Jaecoo J7 tilbydes ikke som elbil, men fås som benzinversion og som opladningshybrid. Plug-in hybridvarianten kombinerer en 1,5-liters firecylindret turbomotor – den sammen som benyttes i Omoda C5 – med en elmotor, hvilket giver en samlet systemeffekt på 347 hk. Batteriet er på 18,3 kWh og giver en elektrisk WLTP-rækkevidde på op til 90 km. Benzinmotoren alene yder 143 hk, og i kombination med eldriften kan den opnå en samlet rækkevidde på op til 1.200 km.
Selvom Jaecoo J7 er en imponerende model, har den danske importør, Nic. Christiansen Gruppen, valgt ikke at inkludere den i det danske modelprogram. Beslutningen skyldes, at efterspørgslen på plug-in hybrider i Danmark i øjeblikket er meget begrænset, og fokus er derfor rettet mod elbiler. J7 vil dog blive hentet hjem og udstillet i showroomet, mens man ser frem til lanceringen af den fuldelektriske Jaecoo J5, som vurderes at være et godt match for det danske marked.
De næste to modeller i rækken
Omoda C7 er en SUV med Sportscoupé-lignende design, der deler platform med Omoda C5, men adskiller sog ved at være markant større. Den måler 4,62 meter i længden, 1,80 meter i bredden og 1,60 meter i højden og har en akselafstand på 2.700 mm.
Fronten prydes af et gitter med sekskantede elementer, der gradvist bliver mindre mod midten, og skaber en elegant gradienteffekt. Dørgrebene er forsænkede, og bilen har et svævende tagdesign med sort tag og sorte stolper.
Indvendigt finder man en 15,6-tommer infotainment-touchscreen, som kan glide fra midterkonsollen over til passagersiden. Rattet er et to egersdesign inspireret af spillekonsoller, og kabinen byder på god plads. Lydsystemet er fra Sony og har 12+2 højttalere. Det inkluderer mikrofoner i førerens nakkestøtte, som bruges til navigationsbeskeder og telefonopkald.
Drivlinje
Omoda C7 drives af Cherys egenudviklede Kunpeng plug-in hybridsystem. Den kombinerer en 1,5-liters turboladet benzinmotor med direkte indsprøjtning, som yder 115 kW (154 hk) og leverer et drejningsmoment på 220 Nm. Den elektrisk rækkevidde er op til 95 km, og med fuld tank og opladet batteri opnås en samlet rækkevidde på op til 1.250 km. Brændstofforbrug på 4,98 l pr. 100 km.
(Omoda C7 vil blive tilbudt med ren benzinmotor og en plug-in hybrid drivlinje).
Chery Jaecoo J5
Jaecoo J5 er en SUV med et kantede og offroad-inspireret design, der giver den en robust og dynamisk fremtoning. Med målene 4.369 mmm i længden, 1.860 mm i bredden og 1.655 mm i højden samt en akselafstand på 2.620 mm, udstråler Jaecoo J5 både styrke og stabilitet.
Jaecoo J5 fås i benzin-, hybrid- og elektrisk version og det er den elektriske model, der introduceres på det danske marked. Den elektriske version leverer 204 hk og er udstyret med et 61 kWh batteri. Jaecoo J5 accelererer fra 0 til 100 km/t på 7,7 sekunder og har en tophastighed på 170 km/t. Derudover kan den trække op til 750 kg.
Avanceret teknologi og moderne komfort i Jaecoo J5
Jaecoo J5 er udstyret med avanceret teknologi, der løfter både køreoplevelsen og sikkerheden. Modellen tilbyder en komplet pakke af avancerede førerassistentsystemer (ADAS) med op til 19 intelligente funktioner, herunder advarsel om forude kollision, vognbaneskiftalarm og adaptiv fartpilot – alt sammen designet til at sikre en tryg og komfortabel kørsel.
Moderne og funktionelt interiør
Kabinen i Jaecoo J5 kombinerer moderne æstetik med høj funktionalitet. Det stilrene interiør domineres af en 13,2-tommer lodret touchskærm, som giver nem adgang til bilens vigtigste funktioner – fra lyd og navigation til klimaanlæg og sikkerhedsindstillinger. Skærmen suppleres af et 360-graders kamera, der giver føreren et komplet overblik over omgivelserne.
Førerpladsen er udstyret med et 8,9-tommer digitalt instrumentdisplay, der præsenterer alle relevante informationer på en overskuelig og letlæselig måde. For at fuldende oplevelsen byder Jaecoo J5 desuden på et panoramasoltag, der bidrager til en lys og rummelig kabine.
Meget lang garanti
Alle Chery’s modeller kommer med 7 års garanti eller 150.00 km på bilen – alt efter hvad der måtte komme først. Derudover gives der 8 års garanti eller 160.000 km på højvoltsbatteriet.
Omoda og Jaecoo i Danmark
Allerede i år forventes det, at to af Cherys elbiler bliver introduceret i Danmark. Placeringen af de fremtidige forhandler for Omoda og Jaecoo er endnu ikke endeligt fastlagt, men det forventes at bilerne kan ses hos de første forhandlere hen over sommeren.
Der er allerede fuld gang i invitationerne af interesserede bilforhandlere til introduktionen af de to spændende mærker på det danske marked. Omoda og Jaecoo lanceres samlet under én fælles paraply, og tilbyder en attraktiv mulighed for forhandlere, der ønsker at være med fra begyndelsen af en ny æra inden for mobilitet og innovation.