Pressemeddelelse -

OnRobot lancerer “Eyes”, et 2,5D-visionssystem

Eyes' avancerede og prisbillige 2,5D-visionssystem giver alle førende robotarme både dybdesyn og evnen til at genkende dele, mens dets problemfri integration, intuitive programmering og ét-billede-kalibrering lader dig slippe for den kompleksitet, som anvendelse af eksisterende visionssystemer indebærer. Eyes kan monteres fleksibelt på både robottens led eller eksternt, hvilket gør systemet ideelt til næsten enhver ustruktureret applikation, der skal styres via et visionssystem.


Odense, Danmark, d. 16. april 2020:
Robotarme har ofte til opgave at opsamle emner, som ikke har ensartet placering, form eller størrelse. For at opnå konsistent positionering tilføjer producenter ofte fiksturer, vibrationsskåle eller andet udstyr, hvilket resulterer i større omkostninger og mere komplekse applikationer, som bliver meget ufleksible, fordi de enten mangler evnen til nemt at opsamle forskellige genstande eller har lange omstillingstider.

”En væsentlig del af vores kundebase ønsker ikke at være bundet til en fast indgående position for et produkt, de ønsker at opsamle”, udtaler Enrico Krog Iversen, der er CEO hos OnRobot. ”De vil meget gerne fjerne komplicerede, pladskrævende og dyre indfødere og fiksturer for at opnå dette, men har indtil nu følt, at visionssystemer ikke har været mulige. Vores nye Eyes-visionssystem ændrer alt dette.”

I modsætning til andre visionssystemer på markedet skal Eyes blot tage et enkelt billede for at kalibrere og genkende dele og har samtidig automatisk fokus, som gør det muligt at arbejde ved forskellige afstande i den samme applikation.

Eyes er ideelt til at sortere en lang række forskellige genstande eller til CNC-maskinpasning med metaldele, der defineres af deres ydre form, samt mange andre pick-and-place-applikationer, hvor retningen er vigtig. Eyes tilbyder også dybdesyn med sit prisbillige og nemt implementerbare 2,5D-visionssystem.

”2,5D er hastigt på vej til at blive den perfekte teknologi til synsstyrede applikationer,” udtaler Iversen. ”I forhold til 2D giver det ikke blot information om individuelle deles længde og bredde, men også om højden, hvilket er ideelt, når man arbejder med genstande af forskellige højder eller skal stable genstande.”

Eyes er nemt at montere på robottens led eller eksternt, og det kan problemfrit integreres med alle førende kollaborative og lette industrielle robotarme takket være OnRobots One System Solution, som er et samlet mekanisk og kommunikationsinterface baseret på virksomhedens Quick Changer, der nu er en integreret del af alle OnRobot-produkter.

Det nye visionssystem kommunikerer direkte med andre OnRobot-enheder, hvilket gør det overordentligt nemt at anvende Eyes sammen med enhver af OnRobots grippere. Med en dobbelt opsætning er det via en dobbelt Quick Changer muligt at konfigurere gripperens tool center point (TCP) automatisk med Eyes, hvilket fjerner potentielle konflikter mellem forskellige softwarepakker fra forskellige leverandører. Den mest optimale montering afhænger af anvendelsen. Nogle af fordelene ved at have Eyes monteret eksternt er, at man ikke skal bekymre sig om kabler, der løber ved siden af robotten, samt evnen til at optimere cyklustiden, da Eyes kan tage billedet og behandle det, mens robotten udfører en anden handling. 

Emner

  • Industri, produktion

Kategorier

  • eoat
  • produktion
  • kollaborativ
  • collaborativerobot
  • manufacturing
  • produktionsindustri
  • onrobot
  • endofarm
  • robotics
  • soft gripper
  • onrobot eyes
  • 3fg15

OnRobot blev etableret i 2015 og fusionerede med Perception Robotics og OptoForce i 2018, hvilket blev efterfulgt af opkøbet af Purple Robotics nogle måneder senere. I april 2019 købte OnRobot de immaterielle rettigheder til Blue Workforce, som er en dansk virksomhed, der fremstiller gribere og et visionsystem. OnRobots produktsortiment omfatter i dag et bredt udvalg af end-of-arm-værktøjer, herunder elektriske gribere, kraft/momentsensorer, en vakuumgriber, den prisvindende Gecko Gripper og værktøjsskiftere. Dette nye udvalg fra OnRobot gør det hurtigere og nemmere at automatisere opgaver som emballering, kvalitetskontrol, materialehåndtering, maskinbearbejdning, montering og overfladebehandling. Virksomheden planlægger at vækste gennem yderligere opkøb i de kommende år. OnRobot har hovedsæde i Danmark og afdelinger i USA, Tyskland, Spanien, Polen, Kina, Japan, Sydkorea, Singapore og Ungarn. Få mere information på www.onrobot.com.

Kontakt

Vikram Kumar

Pressekontakt General Manager, Northern Europe and British Isles Northern Europe and British Isles +45 22760043

Karina Andersen

Pressekontakt PR & Marketing Manager, Northern Europe and British Isles Northern Europe and British Isles +45 21601825

Relateret materiale