Pressemeddelelse -
Den Nye Opel Grandland plug-in hybrid – Her er de danske priser
- Stort facelift til Opel Grandland
- ”Det Nye Opel” – Teknologi, design, brugervenlighed og ergonomi
- Opel goes electric – Fokus i Danmark er på plug-in hybrid
- Nemt og overskueligt modelprogram – Tre udstyrsvarianter og tre drivlinjer
- Veludstyret basismodel – Pure Panel (12” og 10” skærme), Navigation, 180o bakkamera, LED forlygter og meget mere
- Frapris på 349.990 kroner
Så er Opel Danmark klar med priserne på den nye Opel Grandland. Fokus i Danmark er lagt på plug-in hybriderne og et enkelt og veludstyret modelprogram.
Opel i Tyskland har virkelig haft den store pensel fremme, da Grandland skulle fornys og har tilføjet store opdateringer inde som ude – og så har den ligesom andre af Opels modeller smidt sit ”X”.
Nye og gamle Opel-dyder
Opel Grandland slutter sig til ”Det Nye Opel” line-up, med et gennemgribende facelift af både design og teknik. Den mest synlige forandring udvendigt er Opels nye Vizor front-grill, der pryder Grandlands forende og indvendigt tilføjesen af Opels nye digitale cockpit Pure Panel – de to vigtigste kendetegn for ”Det Nye Opel”. Grandland har også fået den nyeste Opel-teknologi som fx de adaptive IntelliLux LED® Pixel forlygter med 168 LED enheder. De ergonomiske AGR-sæder, som Opel er kendt for, er selvfølgelig også at finde på udstyrslisten.
Plug-in hybriderne er i fokus
Plug-in hybriderne kommer i to udgaver, der har henholdsvis 225 hestekræfter og forhjulstræk samt 300 hestekræfter og firehjulstræk. For begge plug-in hybriders vedkommende har de et 13,2 kWh batteri og den elektriske rækkevidde er opgivet til (WLTP) hhv. 56 og 59 kilometer. Senere vil det også være muligt at vælge diesel- og benzin varianter.
Den 225 hestes plug-in hybrid kan fås i to udstyrsvarianter hvorimod den store 300 hestekræfters udgave med firehjulstræk (Hybrid4) kun kan erhverves i højeste udstyrsniveau.
Priserne på Opel Grandland plug-in hybrid ser således ud:
EDITION+
349.990 kr. (225hk)
Fremhævet udstyr:
Pure Panel – 12” Digitalt cockpit og 10” touchskærm
LED-forlygter
Navigation
180o bakkamera og p-sensor for og bag
18” alufælge
ULTIMATE
389.990 kr. (225hk)
479.990 kr. (300hk)
Fremhævet udstyr ud over EDITION+:
AGR-sports forsæder i stof og imiteret læder
Pixel Matrix LED-forlygter m.aut.fjernlys
Aktiv parkeringsassistent
Adaptiv fartpilot m. Stop&Go
El-bagklap m. håndfri betjening
18” alufælge – diamond cut
Sort tag m. sorte tagrails
Trådløs mobilopladning
Den nye Grandland introduceres i Danmark til marts i plug-in udgaven og senere vil benzin og diesel støde til.
Du kan læse mere om den nye Opel Grandland her eller downloade den tidligere pressemeddelelse nedenfor.
Emner
- Motorer, biler, motorcykler
Kategorier
- opel grandland
- facelift
- plug-in hybrid
- det nye opel
- opel goes electric
- teknologi