Blogindlæg -

Fem nemme tricks til at forny dit køkken

Er dit køkken træt og trænger det til fornyelse? Drypper vandhanen? Store køkkenombygninger er dyre, tidskrævende og altid ubelejlige. Her er fem ting, du kan gøre en eftermiddag, og som koster en brøkdel af en stor ombygning:

1. Mal køkkenfronterne: De fleste køkkenfronter kan males. Rens dem ned med grundrens og slib, før du begynder at male dem. Husk, at de fleste materialer skal grundes inden maling.

2. Nye greb og håndtag: Udvalget af håndtag og greb til skabe og skuffer er stort. En simpel ting som nye greb kan i sig selv ændre hele udtrykket af ethvert køkken. Husk, at der er forskellige hulstørrelser og afstande mellem de eksisterende huller. Kig efter greb med samme mål som de gamle eller forbered dig på at lave nye huller.

3. Udskift vandhanen: De fleste vandhaner har standardmål, hvilket gør dem nemme at udskifte. En ny vandhane bliver et funktionelt og centralt element i køkkenet. Hvis du udskifter din gamle vandhane med et moderne hybridarmatur, vil du samtidig forbedre køkkenets funktionalitet. Ved at investere i en ny højkvalitetsvandhane, får du et funktionelt mesterstykke, der står distancen, når det kommer til hyppig brug.

4. Mal en enkelt væg i en mørkere nuance: En accentvæg giver rummet et helt nyt udseende. Et ofte benyttet interiørarkitekttrick er at male en enkelt væg to nuancer mørkere end resten af rummet, en såkaldt accentvæg. Det binder rummet godt sammen, uden det bliver for prangende.

5. Tænk på lyset: God belysning er vigtigt i ethvert køkken. Der er uendelige muligheder i dag. Hvis du ikke ønsker at betale en elektriker, er der løsninger som batteridrevne LED-spots på markedet. Måske har du plads til en pendel, der hænger fra loftet? Leg med lyset, det kan virkelig ændre stemningen i et køkken.

Find mere inspiration til køkkenet her.

Emner

  • Boligindretning

Kategorier

  • design
  • innovativ
  • køkken
  • oras
  • bolig
  • indretning
  • øget hygiejne med berøringsfri vandhaner

Kontakt

Relateret materiale

  • 10 tips til god køkkenhygiejne

    Fødevaresikkerhed og god køkkenhygiejne hænger ofte godt sammen, men de fleste har tendens til at hoppe over, hvor gærdet er lavest, når det gælder håndtering af friske madvarer. Mange forældre vil gerne involvere deres børn i madlavningen fra en tidlig alder, da det er kvalitetstid og nyttig læring for barnet.

  • Fire gode råd, når du planlægger et åbent køkken

    Tendensen med åbne planløsninger blev kickstartet, for at få mest muligt ud af små lejligheder. Hurtigt blev et åbent køkken også normen i større boliger. Her er nogle nemme ting at holde sig for øje, for at få den åbne løsning til at fungere optimalt.

  • Fire nemme måder at spare på vandet i bruseren

    Brusebad er et af de gøremål, der skaber allermest vandspild fra private husholdninger. Små ændringer i din daglige rutine kan spare store mængder vand uden, at du skal gå på kompromis med din personlig hygiejne.

  • Hold din vandhane skinnende ren

    Uanset om det er i badeværelset eller i køkkenet, er en ren og pletfri vandhane vigtig for det samlede indtryk af rummets renhed. Det er vigtigt, at vandhanen rengøres korrekt, så den holder sig pæn i mange år.