Pressemeddelelse -
Orkla forpligter sig til EU's mål for bæredygtig fødevareproduktion og -forbrug
Orkla er blandt de første virksomheder, som forpligter sig til EU's bæredygtighedsmål for fødevareindustrien.
Med "EU Code of Conduct on Responsible Food Business and Marketing Practices" sætter EU-Kommissionen ambitiøse og klare mål for, hvordan fødevareindustrien skal bidrage til en bæredygtig udvikling. Virksomheder i den europæiske fødevareindustri opfordres til at støtte og forpligte sig til målene. Orkla er blandt de første virksomheder, som underskriver EU-adfærdskodeksen på den officielle lanceringsdato den 5. juli.
- Vi ønsker at tage en førende rolle inden for bæredygtighed og vil gøre, hvad vi kan for at bidrage til en bæredygtig udvikling af fødevareindustrien. Vi har allerede sat os ambitiøse mål, og dette arbejde vil blive yderligere styrket ved, at vi nu forpligter os til EU's adfærdskodeks, siger Orklas koncern CEO, Jaan Ivar Semlitsch.
EU's adfærdskodeks beskriver syv overordnede mål. Disse dækker alt fra at bidrage til en sund og bæredygtig kost, effektiv ressourceudnyttelse og reduktion af madspild til klimaet, ansvarligt indkøb, bæredygtig produktion, cirkulære værdikæder og bæredygtig vækst og værdiskabelse. Knyttet til hvert af de syv mål har Orkla udarbejdet sine egne delmål og styrker dermed arbejdet mod de overordnede 2025-mål, som koncernen har sat for bæredygtighed.
Ref.:
Kommunikationsdirektør
Nilüfer Sahin
Tlf.: +45 26 82 22 97
Emner
Kategorier
Om Orkla
Orkla-koncernen er en af de største leverandører af mærkevarer og koncepter til dagligvarehandelen, bagerier, kantiner og apoteker i Norden, Baltikum og i udvalgte lande i Centraleuropa og Asien.
Orkla er børsnoteret i Oslo, hvor koncernen også har sit hovedsæde. I 2020 havde Orkla-koncernen en omsætning på omkring 35 milliarder DKK og beskæftigede over 18.000 medarbejdere. Orkla selskaberne i Danmark omsatte samlet for 3,5 milliarder DKK i 2020, hvoraf de nu sammenlagte virksomheder stod for lidt under 2 milliarder DKK.
Orkla i Danmark beskæftiger omkring 1.800 medarbejdere fordelt på kontorer og fabrikker fra Vallensbæk og Odense til Thisted og Randers. Nogle af Orklas mærkevarer i Danmark er KiMs, Havrefras, Beauvais, Den Gamle Fabrik, HUSK, Futura, Jordan, Livol, Möller’s Tran, UniKalk, Odense Marcipan og Naturli’.
Orkla-selskaberne i Danmark samarbejder med kunder inden for blandt andet dagligvarer, foodservice, apoteker, bagerier og fødevareindustrien. Læs mere på www.orkla.dk