Gå til indhold
Orklas bagerivirksomhed Credin i plus trods pandemi

Pressemeddelelse -

Orklas bagerivirksomhed Credin i plus trods pandemi

Trods et vanskeligt marked på grund af covid-19 lykkedes det Orkla-virksomheden Credin, som producerer bageriingredienser til det professionelle marked, at komme ud af 2020 med overskud.

Credin er kendt og anerkendt - gennem snart et århundrede - for at være leverandør af blandt andet kage- og brødblandinger til bageri- og fødevareindustrien i både ind- og udland.

I de seneste tre år har virksomheden i Juelsminde gennemført en turn-around. En række strukturændringer er gennemført, og det har styrket organisationen, markedspositionen og konkurrenceevnen. Omstillingen beviste sin styrke i covid-19 året 2020. I første halvår af 2020 oplevede virksomheden en omsætningsnedgang på 20 pct. Alligevel lykkedes det Credin at levere overskud for året.

Omsætningen nåede 164 mio. kr. i 2020 mod 188 mio. kr. året før. Resultatet af den primære drift blev 2,2 mio. kr., hvilket var en forbedring i forhold til året før, hvor der var et mindre underskud på 341.000 kr.

Står historisk stærkt
”Mange af vores kunder havde et vanskeligt år på grund af covid-19, og det mærkede vi selvfølgelig også. Derfor er der grund til at være tilfreds med, at det lykkedes at komme ud af året med overskud. Det skyldes i høj grad de strukturændringer, vi har gennemført, samt en stor og dygtig indsats fra vores medarbejdere og kunder, som har bakket op om os. Oveni har vi haft en meget stram snor i omkostningerne,” fortæller CEO hos Credin, Søren Elkjær Vang.

I de senere år har virksomheden styrket investeringerne i produktudvikling samt et fleksibelt og moderne produktionsapparat, så virksomheden er på markedet med en unik række af bageriløsninger.

”Credin står i dag historisk stærkt. Vi har analyseret og effektiviseret virksomheden i alle led, så fundamentet er stærkt for fremtidens vækst på en række markeder,” siger Søren Elkjær Vang.

Bruttoresultatet for 2021 forventes at stige og bidrage positivt til driftsresultatet for 2021.

Fokus på bæredygtighed
Credin har stadig større fokus på bæredygtige tiltag. Både i samarbejdet med kunderne og med support fra moderkoncernen, Orkla. Virksomheden oplever, at de professionelle kunder også har voksende forventninger til leverandørernes bæredygtige tiltag.

Det har bl.a. betydet, at et voksende antal af virksomhedens produkter bliver pakket i emballager, som kan sorteres og genanvendes.

Med hensyn til produktudvikling har Credin bl.a. fokus på glutenfri produkter og håndtering af allergener generelt samt 100 pct. plantebaserede løsninger. Det er områder i vækst, og derfor har Credin bl.a. investeret i udstyr og processer.

Credin kører innovationsprojekter, som skal resultere i endnu flere produkter inden for disse områder, hvor der er en voksende efterspørgsel fra både ind- og udland.

Efter årsregnskabets afslutning har Søren Elkjær Vang valgt at afslutte sin rejse med Credin.

”Min opgave hos Credin var at skabe den turn-around, der skulle til for igen at gøre selskabet sundt og rustet til fremtidig vækst. Det er lykkedes, og nu er tiden inde til at begive mig ud på en ny rejse” siger Søren Elkjær Vang, som vil bruge tid på at reflektere over sit næste skridt i karrieren.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Nilüfer Sahin, Kommunikationsdirektør for Orkla-selskaberne i Danmark
M: 26 82 22 97
E: nilufer.sahin@orkla.dk

Emner


Orkla-koncernen er en af de største leverandører af mærkevarer og koncepter til dagligvarehandelen, bagerier, kantiner og apoteker i Norden, Baltikum og i udvalgte lande i Centraleuropa og Asien. Orkla er børsnoteret i Oslo, hvor koncernen også har sit hovedsæde. I 2020 havde Orkla-koncernen en omsætning på omkring 35 milliarder DKK og beskæftigede over 18.000 medarbejdere.

Orkla-selskaberne i Danmark omsatte samlet for 3,5 milliarder DKK i 2020 og beskæftiger omkring 1.800 medarbejdere fordelt på kontorer og fabrikker fra Vallensbæk og Odense til Thisted og Randers. Nogle af Orklas mærkevarer i Danmark er Odense Marcipan, KiMs, Havrefras, Beauvais, Den Gamle Fabrik, HUSK, Futura, Jordan, Livol, Möller’s Tran, UniKalk, og Naturli’. Orkla-selskaberne i Danmark samarbejder med kunder inden for blandt andet dagligvarer, foodservice, apoteker, bagerier og fødevareindustrien. Læs mere her.

Pressekontakt

Nilüfer Sahin

Nilüfer Sahin

Pressekontakt Kommunikationsdirektør Orkla-selskaberne i Danmark +45 26 82 22 97
Katrine Marie Sørensen

Katrine Marie Sørensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent +45 20 60 26 84
Gitte Rohold

Gitte Rohold

Pressekontakt Kommunikationskonsulent +45 23 71 99 88

Relateret materiale

Om Orkla

Orkla-koncernen er en af de største leverandører af mærkevarer og koncepter til dagligvarehandelen, bagerier, kantiner og apoteker i Norden, Baltikum og i udvalgte lande i Centraleuropa og Asien.

Orkla er børsnoteret i Oslo, hvor koncernen også har sit hovedsæde. I 2020 havde Orkla-koncernen en omsætning på omkring 35 milliarder DKK og beskæftigede over 18.000 medarbejdere. Orkla selskaberne i Danmark omsatte samlet for 3,5 milliarder DKK i 2020, hvoraf de nu sammenlagte virksomheder stod for lidt under 2 milliarder DKK.

Orkla i Danmark beskæftiger omkring 1.800 medarbejdere fordelt på kontorer og fabrikker fra Vallensbæk og Odense til Thisted og Randers. 

Nogle af Orklas mærkevarer i Danmark er KiMs, Havrefras, Beauvais, Den Gamle Fabrik, HUSK, Futura, Jordan, Livol, Möller’s Tran, UniKalk, Odense Marcipan og Naturli’.
Orkla-selskaberne i Danmark samarbejder med kunder inden for blandt andet dagligvarer, foodservice, apoteker, bagerier og fødevareindustrien.

Orkla i Danmark
Delta Park 45, 4. sal (Orkla Danmark)
2665 Vallensbæk Strand
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum