Pressemeddelelse -

Forelsket i byrummet: Portræt af Ib Mogensen

Som direktør i designvirksomheden, out-sider, har han været med til at præge Københavns byrum på legende og opfindsom vis. Som barn var han dybt betaget af Georg Gearløs-karakteren, hvilket tydeligt ses i Ib Mogensen udendørs univers den dag i dag

Ib Mogensen voksede op på Sydfyn, hvor han som barn blev fascineret af Anders And-karakteren Georg Gearløs, som inspirerede ham med sin humoristiske opfindsomhed og innovative tilgang. Noget som har været definerende for Ib Mogensen og hans vision for designvirksomheden out-sider, som hører til i hjertet af Islands Brygge. Designdirektøren er uddannet ingeniør og har gennem sin karriere været produktudvikler hos Bang og Olufsen, udviklingsdirektør hos Louis Poulsen Lighting og hos Thorn & Jakobsson. Men det var som grundlægger af out-sider, han fik mulighed for at skabe sit helt eget univers. Som navnet indikerer er virksomheden ikke som alle andre, for out-siders fokus er nemlig på byrumsmøbler. Ib Mogensen har særligt fokus på design af det multifunktionelle og teknologiske, der sammen formes til bæredygtige løsninger til fremtidens intelligente uderum, der både skal passe til tiden, forskellige aldersgrupper samt kunne klare vind og vejr. 

En anerkendt kærlighed til byrummet
Ib Mogensen har været en first mover i forhold til byens rum, og fra out-siders lokaler er der blevet skabt en række designikoner, som kan opleves rundt omkring i Europa og resten af verden. Heraf er LOOP-serien den meste kendte, der med sine glade farver og runde form inviterer til socialt samvær på pladser og i skolegårde rundt om i verden. Sidste år vandt det multifunktionelle bordbænkesæt, Plateau Sunhub, hvor der fx kan oplades telefoner og høres musik ved hjælp af solenergi, den internationale designpris, iF Design Award. Ib Mogensens opfindsomme og nysgerrige tilgang til design og teknologi er derfor også prisvindende.

Fylder 65 and still going strong 
Ib Mogensen fylder 65 i marts måned, men arbejdet med det danske design til uderummet fortsætter ufortrødent. Direktøren har altid arbejdet ud fra filosofien om, at man skal gøre det, man er bedst til. Derfor er out-sider i dag en dynamisk virksomhed, hvor partnerskaber er en grundpræmis. Ib Mogensen giver idéer videre til professionelle designere og arkitekter, produktionen er outsourcet og salget sker primært gennem et internationalt distributørnet. 

I 2021 arbejder Ib Mogensen for at skabe socialt sammenhold i byrummet, og han vil fortsat appellere til sanserne og inspirere os til at bruge byens rum med bæredygtige designløsninger på nye måder. Det sker blandt andet i et forskningsprojekt med DTU.

Ib Mogensen er i dag hovedaktionær, administrerende direktør og ansvarlig for produktudvikling i out-sider. Fødselsdagen d. 27 marts fejres selvfølgelig udendørs - lige i hans out-sider ånd. Det bliver med den nærmeste familie i et shelter på Sydfyn med bål, overnatning og udespisning.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

”out-sider er til enhver tid Skandinaviens mest udfordrende leverandør af oplevelsesinventar til offentlige miljøer”

Vi lever og ånder for den kreative tankegang og proces når det handler om at kreere, producere og levere dynamiske byrumselementer og -inventar til bybilledet og de offentlige miljøer. Vi vil hele tiden være innovative og udvikle vores koncepter, idéer og produkter.

Kontakt

Alice Vinkel

Pressekontakt Partner og marketingansvarlig +45 2147 5684

Relateret materiale