Hvorfor designer vi kun til solskin i Danmark?

af Ib Mogensen, CEO hos out-sider

I Danmark og Skandinavien er der enten vådt, snedækket eller bare koldt halvtreds procent af tiden. Det er nu engang et vilkår, og det kan vi ikke lave om - om vi vil det eller ej. Men indretter vi vores byrum og pladser efter det? Nej. 

Jeg begriber ikke, hvorfor der ikke tages hensyn til hverken vejr eller vind, når vi designer møbler og inventar, der skal holde til at stå ude hele året.

Igennem de seneste 10-20 år har vi set en udvikling, hvor danskerne bevæger sig mere udenfor. Vi er blevet mere globale, mere berejste og får inspiration fra andre folkeslag. Det påvirker vores byrumsplanlægning, for vi vil også gerne være udenfor, når vi kommer hjem til Danmark igen. Det er dejligt, og det understøtter de mange mål om, at vi skal bevæge os mere, se hinanden i øjnene eller i hvert fald bare se væk fra skærmen og få frisk luft til de stressede hjerner. Men vi må og skal lave løsninger, der passer til vores behov og klima.

Jeg forstår godt, at man bliver inspireret og vil have lidt fra de varme himmelstrøg med hjem til Danmark. Men selvom man naturligvis kan - og bør - blive inspireret af alt fra Instagram til rejser, fungerer det bare ikke at anvende de samme løsninger i Maribo, som de har i Madrid eller Miami.

Spørger du mig, er det netop det, godt design handler om; løsninger. Design skal løse en udfordring for de mennesker, der skal bruge det. Og hvis vi i Danmark skal løse udfordringen med at få flere danskere ud og mødes i nærmiljøet, nytter det ikke, at vi designer eller anvender noget, der kun kan bruges knap halvdelen af året.

Alligevel ser vi gang på gang (indrømmet) flotte arkitekttegninger af et torv med blade på træerne og drenge i korte bukser med en is i den ene hånd og en ballon i den anden. Ja, det sælger måske, men det er overdrevent positivt, og det er ikke ærligt.

Betyder det så, at vi ikke kan designe uderum i Danmark? Nej. Men vi må lave de rigtige løsninger til de rigtige forhold - og ikke mindst til de rigtige mennesker.

Igennem flere årtier byggede vi mange byrum, der skulle tilgodese skatere. På hvert eneste hjørne skulle der være skaterbaner, skaterbaner, skaterbaner. Så kunne vi få de unge drenge ud. Det er ikke enestående, men det er et godt eksempel på, at man har fokuseret på én enkelt målgruppe uden at se på, hvem vi så har glemt. Vi laver også mange legepladser, ja faktisk tror jeg, at Danmark er det land i verden med de bedste og fineste af slagsen. Men vi bliver flere og flere ældre, så hvorfor laver vi ikke nogle tilbud, de også kan benytte? De har vel at mærke flere timer til at bruge det, end børnefamilierne der også har arbejde, legeaftaler og bleindkøb at passe. Men vi glemmer hr og fru Jensen, og det går ikke, når vi skal tage udgangspunkt i de behov, brugerne har.

Derfor er mit håb og min mission ikke mindst, at vi tør gå foran og tænke anderledes. Hvorfor skal uderum altid være stationære? Kan vi ikke lave noget, som ændrer karakter i løbet af dagen eller fra årstid til årstid?

En plads i byen har mange forskellige formål i løbet af en dag. Om morgenen kan man transportere sig igennem det på vej til arbejde. Om dagen kan skolebørnene bruge det, når de er på udflugt, eller de ældre går igennem det, når de tager en spadseretur. Sidst på eftermiddagen er der igen mennesketrafik, indtil det om aftenenen ændrer karakter endnu engang, når vi skal gå en tur og lufte hunden eller sidde og hygge os.

Tænk på, hvor interessant er byrum, vi kan skabe for ikke bare én gruppe men en hel by, hvis vi udfordrer os selv til at lave noget, der skifter karakter og passer til vores skiftende behov. Skal det være flytbart? Skal det være vendbart? Skal man kunne lave fitness om aftenen på byens torv? Mulighederne er mange, og jeg håber, I vil være med til at udnytte dem, så vi kan skabe interessante områder, der samler og giver liv.