Pressemeddelelse -
Danmarks yngste offentlige IT-leverandør får erfaren bestyrelsesformand
I takt med, at Ovivo ApS oplever en fortsat markant voksende interesse for selskabets software-as-a-service løsning, er den erfarne forretningskvinde, Dorthe Louise Hjortskov, hentet ind som strategisk sparringspartner.
Som ung iværksættervirksomhed og offentlig IT-leverandør oplever Ovivo nu en stigende interesse for selskabets produkt fra den private sektor. Produktet, Vocare, er et webbaseret software-system, der giver virksomheden en kommunikationsplatform til personaleadministration og vagtplanlægning. Ovivo har haft stor succes med implementering af platformen i Lyngby-Taarbæk kommune, hvor systemet allerede nu genererer store besparelser og står til at skulle udvides på tværs af flere sektorer.
Ovivo ApS blev etableret i februar 2010 og har mærket en markant interesse i takt med, at virksomheden fortløbende udvikler systemet. Ifølge CEO, Andreas Cleve, har virksomhedens udviklingspotentiale og fokus fået et langt mere strategisk afsæt gennem sparring med en tung kapacitet som Økonomidirektør Dorthe Louise Hjortskov. ”Der er ikke nogen tvivl om, at vi nu har fået en sparringspartner, der på sigt kan være afgørende for vores succes”.
Ifølge Dorthe Louise Hjortskov er der tale om en virksomhed med et innovativt koncept. ”Min intuition siger helt klart, at vi har upcoming kometvirksomhed her. Med en flot anden plads i Kommunernes Landsforenings innovationspris 2010 har vi fået et signal om, at vi både kan og vil skabe væsentlige forandringer og besparelser hos en lang række virksomheder i både den offentlige og private sektor”.
____________________________________________________________________
Yderligere information:
Andreas Cleve
CEO,
www.ovivo.dk
Tlf: 4061 2222
Sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune blev den unge dansk IT-virksomhed Ovivo ApS, i år nomineret til Kommunernes Landsforenings's Innovationspris med deres S-a-a-S mandskabs optimeringsplatform. Grundlaget for nomineringen var den effektive og innovative løsning, Ovivo havde skabt for Lyngby-Taarbæk Kommunes Ældrepleje, som anskuer vagtbelægning, mandskabsoptimering og ressourceallokering på en helt ny måde.
Ovivo ApS