Pressemeddelelse -
Panattoni fejrer rejsegilde på 14.000 m² stort logistikcenter i Ringsted
Panattoni, en af Europas største ejendomsudviklere inden for moderne logistik, har netop markeret en vigtig milepæl i Danmark. I samarbejde med totalentreprenøren HpH Totalbyg er der afholdt rejsegilde på Central Hub Ringsted. En 14.000 kvadratmeter stor logistikejendom, der er selskabets første i Danmark.
Ejendommenligger strategisk placeret tæt på E20 sydvest for København og forventes at stå klar til indflytning i 3. kvartal 2026.
Begivenheden markerede færdiggørelsen af tagkonstruktionen, og blandt gæsterne var både naboer og repræsentanter fra Ringsted Kommune, herunder borgmester Andreas Karlsen. For Panattoni repræsenterer byggeriet i Ringsted virksomhedens kernefokus: udvikling af moderne industri- og logistikejendomme på de mest attraktive lokationer.
"Central Hub Ringsted er et perfekt eksempel på vores strategi. Med sin placering i hjertet af Sjælland, tæt på Storkøbenhavn, passer den præcis til den type beliggenhed, vi går efter," siger Jacob Widahl, administrerende direktør for Panattoni Danmark.
Stærkt samarbejde trods udfordrende vintervejr
Selvom byggeprocessen har været udfordret af det danske vintervejr, er projektet forløbet planmæssigt takket være et tæt samarbejde med HpH Totalbyg. Farid Shirmohammadi, teknisk udviklingsdirektør og projektleder hos Panattoni, fremhæver netop den løsningsorienterede tilgang som nøglen til successen.
"Central Hub Ringsted er et stærkt eksempel på, hvordan et effektivt samarbejde med en totalentreprenør ser ud. Undervejs i byggeriet har vi mødt udfordringer uden for vores kontrol, herunder kraftig vind, frostgrader og sne, men vi er forblevet løsningsorienterede og har arbejdet proaktivt for at holde projektet i gang," siger Farid Shirmohammadi.
Også borgmester Andreas Karlsen ser positivt på de nye kvadratmeter i kommunen. I sin tale ved rejsegildet lagde han vægt på de vækstmuligheder, de moderne faciliteter skaber for virksomheder, og understregede Ringsteds ambition om at være en attraktiv erhvervskommune.
Rejsegildet i Ringsted understreger Panattonis voksende tilstedeværelse i Danmark, hvor selskabet nu har været aktivt i tre år.
Læs mere på Panattonis hjemmeside.
Emner
Panattoni Europa er med over 25 millioner leverede kvadratmeter og cirka 800 ansatte Europas største udvikler af moderne og bæredygtige logistik- og industriejendomme. Panattoni Europa, som også omfatter Storbritannien, Indien og Saudi-Arabien, er et datterselskab af Panattoni Development Company (USA) og etablerede sin nordiske virksomhed i 2021 med kontor i København i 2023. Med en kombination af international vision og lokal fokus udvikler Panattoni både kundetilpassede og spekulative arealer for kunder som Amazon, DB Schenker, DHL, Coca-Cola, Bosch, Volkswagen og H&M. Læs mere her.