Gå til indhold
Tilmeld dig jobbanken og gør en forskel

Nyhed -

Tilmeld dig jobbanken og gør en forskel

Danmark skal i den kommende tid tage imod tusindvis af børn, der er flygtet fra krigen i Ukraine. PBU har derfor sammen med BUPL og BUPL-A oprettet en jobbank for dig, der er på pension eller efterløn, og som gerne vil stå til rådighed i en periode som pædagog.

Hvis du har lyst og overskud til at bruge din faglighed nogle timer om ugen, er der brug for dig i de pressede daginstitutioner og fritidsinstitutioner. Ved at bringe dine pædagogiske kompetencer i spil kan du være med til at give de ukrainske børn en god start i Danmark og samtidig hjælpe pædagogkolleger i en presset periode.

Melder du dig i jobbanken, vil du blive kontaktet af BUPL-A, som er den a-kasse, der administrerer jobbanken, når alle praktiske detaljer er faldet på plads. Herefter kan du tage endelig stilling til, om du vil hjælpe. For du kan altid vælge at sige nej tak – også midt i et jobforløb.

Tilmeld dig jobbanken her

Kontakt

Sune Schackenfeldt

Sune Schackenfeldt

Pressekontakt Administrerende direktør

PBU - Pædagogernes Pension

Pædagogernes Pension er pædagogernes helt eget pensionsselskab, og vi er 100 % ejet af vores mere end 125.000 medlemmer. Vi forvalter en samlet pensionsformue på ca. 90 mia. kr. Det er vores ambition at tilbyde markedets bedste pensionsordning til pædagoger.

Pædagogernes Pension
Tuborg Boulevard 3
2900 Hellerup
Danmark