Gå til indhold
Racerkører Tom Kristensen, direktør for Peter Larsen Kaffe, Claus Bertelsen og bestyrelsesformand i KidsAid, Søren Bach.
Racerkører Tom Kristensen, direktør for Peter Larsen Kaffe, Claus Bertelsen og bestyrelsesformand i KidsAid, Søren Bach.

Pressemeddelelse -

Knus Kræft-galla gav millionoverskud til børn og unge

Flere end 600 gæster var torsdag på plads i Tinghallen i Viborg, da Knus Kræft for fjerde gang afholdt sin efterhånden traditionsrige gallaaften. Nu skal gæsternes gode oplevelser og deres bidrag og donationer på i alt godt 4,2 mio. kr. veksles til endnu flere gode oplevelser for syge børn, unge og deres familier.

”Når opbakningen er så stor, kan det godt være, vi gør det igen.” Sådan sagde stifteren af Knus Kræft, direktør Claus Bertelsen fra Peter Larsen Kaffe, efter en succesfuld gallaaften i 2021.

Og det gjorde de så. Torsdag aften havde 620 gæster betalt godt kr. 3.000 kr. hver for at opleve Sara Bro, Felix Schmidt, Ida Corr, Outlandish, Benjamin Hav, Saveus, Alex Vargas og Uffe Holm i Tinghallen i Viborg. Sammen med aftenens auktion indbragte Knus Kræft Gallaaften 2023 i alt 4.203.510 kr., som nu går til at skabe gode oplevelser for syge børn, unge og deres familier.

Knus Kræft-indsamlinger runder 10 mio. kr.

Bag Knus Kræft står, udover Claus Bertelsen og Peter Larsen Kaffe, den ni-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen og organisationen KidsAid. Allerede inden gårsdagens gallaaften havde Knus Kræft siden starten i 2017 indsamlet netto knap 10 mio. kr., som bl.a. gået til indretning af et nyt ungerum på Aarhus Universitetshospital og så sent som 28. august i år, kunne Knus Kræft officielt indvie to totalrenovere ungestuer, et opholdsrum og en stor altan på Børn og Unge-afsnittet på Regionshospitalet i Viborg.

”Jeg stiftede Knus Kræft sammen med Tom Kristensen, fordi vi som så mange andre har prøvet at miste unge familiemedlemmer til sygdommen. Der er heldigvis mange, som samler ind til forskning og behandling af kræft. Vi synes også, det er vigtigt at gøre noget for at skabe gode oplevelser for de familier, som skal kæmpe mod sygdom i hverdagen, så det arbejder vi for sammen med KidsAid,” fortæller Claus Bertelsen.

Flere indsamlinger dukker op

Udover den store gallaaften og auktion kommer der løbende nye events til for at samle ind til Knus Kræft. Det glæder Claus Bertelsen, at nye initiativer dukker op for at støtte den gode sag:

”Vi har f.eks. haft to padel-arrangementer det seneste år i henholdsvis Viborg og Aarhus, som gav i alt 180.000 kr., og der har været afholdt en undergrunds-galla, hvor 50 mennesker samlede 30.000 kr. ind på en eftermiddag. Vi har også oplevet folk, der har samlet ind i forbindelse med private fødselsdage og doneret pengene til os, og det er fantastisk, at flere og flere har lyst til at hjælpe med at skabe lidt lyspunkter for de børn og unge, som kæmper mod alvorlige sygdomme,” siger han.

Pengene fra Knus Kræft bliver også brugt til at skabe gode hverdagsoplevelser for de syge børn, unge og deres familier. Det gælder eksempelvis koncerter, trylleshows og andre events. Det næste store projekt bliver et egentligt hus, der skal ligge i tilknytning til et af landets større sygehuse, og som familierne kan bruge til at komme lidt væk fra sygehuset i forbindelse med indlæggelser.

For yderligere oplysninger se knuskræft.dk eller kontakt Claus Bertelsen på tlf. 2393 2324.

Emner

Kategorier


Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.

I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet.

Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Kontakt

Lars Aaen Thøgersen

Lars Aaen Thøgersen

Pressekontakt Udviklings- og kommunikationschef +45 21441720

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S

Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark