Gå til indhold
Foto: Dannie Rosenkrantz
Foto: Dannie Rosenkrantz

Pressemeddelelse -

Lokale fodboldklubber i kamp for sygdomsramte børn og unge

Fodboldklubberne Viborg FF og Hobro IK benytter sæsonpremieren i 1. division til at støtte op om Knus Kræft, et samarbejde mellem KidsAid, tidligere racerkører og KidsAid ambassadør Tom Kristensen og Peter Larsen Kaffe.

Når den nye sæson i 1. division skydes i gang torsdag aften, vil der på DS Arena være et helt særligt tema i spil. For mens fodbolden er i gang igen, er der nogle befolkningsgrupper, som stadig må forblive i isolation. Sammen med Knus Kræft sætter Viborg FF og Hobro IK fokus på at give sygdomsramte børn og unge håb og glæde i hverdagen.

”Samfundet er delvist åbnet op efter Corona-nedlukningen, men for de befolkningsgrupper, som er i særlig risiko, er verden stadig lukket ned. Sygdomsramte børn og unge er nogle af Corona-krisens oversete ofre. Det vil vi gerne rette et ekstraordinært fokus på,” udtaler direktør i Viborg FF Morten Jensen.

Knus Kræft, Viborg FF og Hobro IK viser deres medfølelse og sender tanker til de sygdomsramte børn ved at rette et helt særligt fokus på den vigtige sag. Til kampen stiller begge hold op i trøjer med Knus Kræfts logo på brystet, ligesom LED banner vil understøtte budskabet om, at vi skal sende en tanke til de børn, der har særligt brug for det.

”Vi er flere i klubben (red. Hobro IK), som har haft kræft tæt på livet. Derfor ved vi, hvor hård hverdagen kan være, og hvor stor en forskel en kærlig tanke kan gøre. Derfor er vi også enormt glade for, at DS Gruppen og Spar Nord Bank afgiver pladsen på spilletrøjen til denne kamp, for at skabe endnu mere fokus på denne gode sag og det store arbejde, der bliver lavet i Knus Kræft regi,” fortæller kommunikationschef i Hobro IK Mikkel Højbo.

At fodboldklubberne er gået med i kampen for at give sygdomsramte børn og unge en bedre hverdag, glæder folkene bag Knus Kræft.

”At møde sygdomsramte børn, mærke familiernes indbyrdes kærlighed og støtte til hinanden er utrolig rørende og påvirker mig dybt. I denne tid er det vigtigere end nogensinde, at vi støtter dem, der særligt har brug for det, og når Hobro IK og Viborg FF viser deres støtte betyder det, at vi kan skabe endnu mere opmærksomhed omkring sagen,” forklarer tidligere racerkører og KidsAid ambassadør Tom Kristensen.

Kræft får et knus

Knus Kræft skaber gode oplevelser for børn og unge med kræft og andre alvorlige sygdomme. Hidtil har projektet indsamlet 3,3 millioner kroner, og med hjælp fra fodboldklubberne håber man på at kunne give endnu flere børn inspiration og oplevelser, der kan have en positiv indvirkning på deres sygdomsforløb.

”De penge vi har indsamlet, har gjort en kæmpe forskel for sygdomsramte børn og deres familier. Vores bidrag kan synes lille i forhold til at redde verden, men i forhold til at skabe livsglæde og mod på tilværelsen for de hårdest ramte – er det guld værd. Vi kan gøre en forskel, og dermed har vi også en forpligtelse til at fortsætte vores arbejde, så endnu flere familier kan få håb, trivsel, og glæde i hverdagen,” fortæller direktør for Peter Larsen Kaffe og KidsAid ambassadør Claus Bertelsen.

KONTAKTPERSONER

Kontakt vedr. Knus Kræft
Lars Aaen Thøgersen
Udviklings- og kommunikationschef, Peter Larsen Kaffe
Tlf.: +45 2144 1720
Email: lars.aaen.thogersen@peterlarsenkaffe.dk


Kontakt vedr. klubbernes deltagelse
Viborg FF
Nicolai Kristensen
Kommunikationsansvarlig, Viborg FF
Tlf.: +45 22 97 66 98
Email: nicolaik@vff.dk

Hobro IK
Mikkel Højbo
Kommunikationschef, Hobro IK
Tlf.: +45 29 24 51 91
E-mail: mh@hikfodbold.dk

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Siden år 2000 har KidsAid hjulpet børneafdelinger i hele landet med positive og adspredende oplevelser. Knus Kræft er et initiativ, der drives af KidsAid i samarbejde med Tom Kristensen og Peter Larsen Kaffe. Mens andre gode initiativer fokuserer på forskning og behandling, er Knus Kræft fokuseret på at skabe gode oplevelser for børn med kræft og andre alvorlige sygdomme. Knus Kræft har siden etableringen i 2015 indsamlet mere end 3 mio. kr., der er gået til at lave unikke oplevelser for mere end 2.500 familier.

Kontakt

Marian Lundholm

Marian Lundholm

Pressekontakt Marketingchef Marketing +45 61439673
Media Content Panel
_DSC1500.png
_DSC1500.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
4928 x 3280, 87,7 MB
Download

Relateret materiale

"Det er overvældende med den opbakning, som Knus Kræft har fået", siger administrerende direktør Claus Berthelsen (tv). På billedet ses han med Tom Kristensen og Søren Bach (th)

Knus Kræft indsamler 2,2 millioner kroner

Den 9. marts dannede Tinghallen, Viborg, rammen om et stort gallashow, som skulle markere afslutningen på kampagnen Knus Kræft – et projekt mellem Peter Larsen Kaffe, den tidligere racerkører Tom Kristensen og KidsAid, der har til formål at støtte kræftramte børn.

Der sker noget, når vi mødes

Kaffen smager bedre, når vi mødes om den. Og mødet bliver bedre, når kaffen er god. ☕

SAMLET OM KAFFEN
Vi vil inspirere endnu flere til bevidste kaffevalg, så koppen fyldes med god kvalitet og god samvittighed når vi er SAMLET OM KAFFEN. Kaffe nydes bedst i selskab med Peter Larsen Kaffe og andre du holder af.

PASSION FOR KAFFE SIDEN 1902
Siden 1902 har danskerne nydt godt af kvalitetskaffen fra Peter Larsen Kaffe i Viborg. I dag er vi en moderne kaffevirksomhed, som siden 2002 har været en del af Löfbergs Group i Sverige og vi er ca. 70 medarbejdere i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S

Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark