Gå til indhold
Peugeot Hjørring er ”Årets AUTo PERFORM-forhandler 2017”

Nyhed -

Peugeot Hjørring er ”Årets AUTo PERFORM-forhandler 2017”

Peugeots forhandlernet består af dygtige og ikke mindst dedikerede forhandlere - og nogle skiller sig ekstraordinært ud. Disse blev fremhævet ved dette års forhandlerstrategimøde, hvor Peugeot Danmark kårede ”Årets AUToPERFORM-forhandler 2017”.

Prisen gives til den Peugeot-forhandler, som har leveret topresultater inden for både salg og eftermarked. Det er en forhandler, der har en visionær og synlig ledelse med en klar forretningsmodel og som ikke mindst ser og udnytter mulighederne i markedet. De nominerede til prisen var: Peugeot Amager, Peugeot Haderslev og Peugeot Hjørring – tre forhandlere, der alle fortjener respekt og stor anerkendelse for deres passion og evne til at skabe gode resultater.

Prisen som ”Årets AUToPERFORM-forhandler 2017” gik til Peugeot Hjørring:

”Peugeot Hjørring er valgt som ”Årets AUToPERFORM-forhandler 2017”, da de har performet bedst af alle inden for de forskellige kriterier,” fortæller forhandlerchef hos Peugeot Danmark, René Kragelund og fortsætter: ”Johnny L. Nielsen og Jess Pedersen, som står i front for Peugeot Hjørring, er dedikerede og meget synlige i forretningen, hvilket inspirerer medarbejderne. Deres bundniveau er ekstremt højt og de har som ledelse nogle helt klare målsætninger og action planer for hele tiden at udvikle sig til at blive best-in-class på alle parametre. Det kan man kun med rette ledelse, den rigtige organisation og fokus på udvikling – og som prikken over i´et stråler deres forretning i nyeste Peugeot ID.”

Hæderen blev modtaget med stor glæde hos Peugeot Hjørring, og Johnny L. Nielsen fortæller:

”Prisen har stor betydning for os og ikke mindst for vores ansatte, som bærer en stor del af æren. Vi er et team og hver eneste medarbejder har en aktie i denne pris. Det er en stor anerkendelse af det arbejde, vi udfører hver dag. Vi arbejder målrettet på at holde forretningen oppe på et højt niveau, hvor der er fokus på kundetilfredshed, synlighed og opnåelse af de opstillede målpunkter.”

”Det er en stor tilfredsstillelse, når vores resultater bliver anerkendt – og det skal uden tvivl fejres med alle medarbejdere, så mon ikke der kommer en ekstra flaske snaps på bordet, når vi holder julefrokost på fredag”, siger Johnny L. Nielsen med et smil på læben.

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark