Gå til indhold
Prisregn over 508

Nyhed -

Prisregn over 508

Peugeot 508 fik en forrygende start i 2011 og succesen fortsætter. For nylig vandt den prisen som ’Årets Bil’ i Spanien. Kort tid efter indtog den i vores naboland Norge med stor overbevisning både førstepladsen som ’Læsernes favorit’ i kategorien ’Årets bil’ i og titlen som ’Årets Firmabil’.

Prisvinder i 3 forskellige kategorier

Alle priser er en prestigefyldt anerkendelse af Peugeot 508 og beviser dens tidløse design, vellykkede køreegenskaber og høje kvalitet.

I Spanien konkurrerede Peugeot 508 mod 43 andre modeller. Den blev af 52 udvalgte motorjournalister stemt ind på førstepladsen og fik således den ærefulde titel: ”Årets bil”.

Den norske avis, Dagens Næringsliv, som er at sammenligne med Børsen, har i samarbejde med de norske bilimportører kåret ”Årets firmabil”. Det blev 508, som løb af med sejren – og det, der gjorde sejren ekstra sød, var netop, at det var de konkurrerende importører, der kårede den som vinder.

Dagbladet i Norge valgte at lade læserne stemme og har netop kåret ”Læsernes favorit”. Overskriften lød sigende: ”Slog konkurrenterne knockout”, og det må man sige, at 508 gjorde. Dagbladets læsere havde 508 som deres førstevalg, og den vandt klart over de nærmeste konkurrenter, Audi A6 og BMW 1-serie.

En succesfuld start

Interessen for Peugeots nye model i firmabilsklassen var allerede stor inden lanceringen, eksempelvis var der i Danmark næsten 1.000 pre-bookinger. Med et total salg på 123.000 eksemplarer har modellen mere end levet op til målsætningen for 2011, og efter introduktionen af 508 i Kina er der også positive forventninger til salget uden for Europa.

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark