Gå til indhold
Automobiles Peugeot fortsætter positiv tendens

Pressemeddelelse -

Automobiles Peugeot fortsætter positiv tendens

Halvårsregnskabet for 2015 fra PSA Peugeot Citroën tegner et klart billede af, at Automobiles Peugeot er ”Back in the Race” – der er salgsfremgang i både Europa, Asien, Mellemøsten og Afrika.

Salgsfremgang på 6,7 % i Europa

Peugeots salg i Europa er i årets første 6 måneder øget med 6,7 %, hvilket i høj grad skyldes succes for mærkets nye bestseller, Peugeot 308, der er den tredje mest solgte model i C-segmentet i Europa og samtidig har indtaget førstepladsen på det franske marked. I Danmark er salget af 308 steget med hele 75 % i forhold til samme periode sidste år, og det placerer den på en andenplads i segmentet – kun et mulehår fra førstepladsen.

I B-segmentet fastholder Peugeot sin position som et af de mest populære mærker, hvilket tydeligt ses på det danske marked, hvor Peugeot 208 er den mest solgte model i klassen. B-SUV segmentet fortsætter den stigende popularitetskurve i Europa. Peugeot 2008 ligger som nummer to i dette segment og i tråd med mærkets up-market strategi udgør de højeste udstyrsniveauer hele 57 % af salget.

Global succes for ”Back in the Race” strategien

For andet år i træk er Peugeot et af de hurtigst voksende internationale brands på det kinesiske marked. Salget første halvår steg med mere end 11 %, hvilket især blev boostet af SUV-modellerne 2008 og 3008, der tegnede sig for en fremgang på 34 %. Også den nyligt lancerede 408 sedan oplever succes og har fået en fremragende start med et salg, der er 68 % højere end forgængeren.

Peugeot konsoliderer også sin position i Mellemøsten og på det afrikanske marked, især i Tyrkiet og Algeriet, hvor der opleves en kontinuerlig vækst. Samtidig er markedsandelen i Sydkorea steget med eksplosiv fart og kan noteres for en fremgang på 162 %.

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark