Gå til indhold
Succes for Peugeots varebilsstrategi

Pressemeddelelse -

Succes for Peugeots varebilsstrategi

Peugeots indsats på varebilsfronten bærer frugt. Mens varebilsmarkedet generelt har oplevet en nedgang på 4,5 % år til dato, er Peugeots varebilssalg steget med 11,5 %*.

Et kig på salgstallene viser, at der ikke er tale om en enlig svale. De seneste 8 måneder har Peugeot hver eneste måned øget sit salg i forhold til samme måned sidste år og toppede med en fjerdeplads og en markedsandel på hele 9,4 % i oktober – en måned, der ellers var præget af uro pga. afgiftsændringerne og et fald i salget på 11 % for varebilsmarkedet generelt.

Premium-modeller rammer plet

Fremgangen skyldes ikke alene, at produktporteføljen er blevet fornyet med den nye Expert, der blev kåret til Årets Varebil 2017, men den kan også tilskrives en ny strategi, der bl.a. omfatter fokus på Premium-versioner af modelprogrammet. Premium-versionerne indeholder en række komfort- og sikkerhedsudstyr på niveau med personbiler, hvilket brugerne værdsætter højt, da bilerne ofte både skal fungere som kontor og ”skurvogn” og ikke mindst agere driftssikker arbejdshest i hverdagen. Hele 88 % af de solgte Peugeot Boxere er Premium-versioner og for Peugeot Expert er andelen 51 %. Tallene taler for sig selv. Varebilskunder vil ikke nøjes, men prioriterer at opgradere deres varebiler, så de opfylder deres ønske om mere sikkerhed og komfort.

Ambitiøse mål for de kommende år

Der bliver ikke hvilet på laurbærrene og målsætningerne for de kommende år er ambitiøse: ”I 2019 vil vi være lige så store på varebiler, som vi er på personbiler, hvilket helt konkret betyder, at vi går målrettet efter en markedsandel på 10 %”, fortæller Peugeots Brand Director, Joakim Læbo og fortsætter: ”10% er et ambitiøst mål, men vi har iværksat en gennemarbejdet strategi, så det er bestemt realistisk. Vores modelprogram bliver fornyet i 2018 med en helt ny Peugeot Partner Van og herudover styrker vi bl.a. forhandlernettet med 14 nye varebilssælgere, der vil være helt flyvefærdige i 2019.”

De 14 kommende varebilssælgere er tilknyttet Peugeot Professional Talentprogram – en organisatorisk oprustning, der netop er søsat for at styrke erhvervssalget hos Peugeot-forhandlerne. Peugeot Professional Talentprogram er et 2-årig uddannelsesforløb, der indbefatter omfattende træningsmoduler og eksamen. Målet er at udklække nye talenter, der med en baggrund i relaterede B2B brancher kan bidrage med en anden tilgang til branchen.

*Tal fra De Danske Bilimportører pr. 4. 11. 2017

Emner

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Relateret materiale

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark