Pressemeddelelse -

Hver fjerde dansker er ikke tilfreds med sin tandbørstning

En ud af fire danskere er ikke tilfreds med sin tandbørstning. På trods af at tæt på halvdelen mener, at en elektrisk tandbørste gør tænderne renere end en manuel tandbørste, er det kun en femtedel, der udelukkende bruger en elektrisk tandbørste. Det viser en ny undersøgelse om mundplejevaner, som Philips Sonicare står bag for andet år i træk.

Især den yngste aldersgruppe i undersøgelsen er ikke tilfreds med sin tandbørstning. Kun 57 procent af de 15-22-årige er tilfredse. Blandt de ældre er situationen omvendt; hele 84 procent af de ældre over 56 år er tilfredse med børstningen af tænderne.

Den mest almindelige grund, til at danskerne ikke er tilfredse med tandbørstningen, er, at tænderne ikke bliver hvide nok (10 %). Det er især de to yngste aldersgrupper i undersøgelsen – de 15-22 årige og 23-35 årige – der ikke mener, at deres tænder bliver hvide nok ved tandbørstning.

”En sund og ren mund bliver tit sammenlignet med et skinnende hvidt tandsæt. Men det er ikke sådan, det hænger sammen. Tænder er elfenbensfarvede og ikke kridhvide. Man kan være tilfreds med sin tandbørstning, hvis man børster tænderne to gange dagligt, ca. to minutter af gangen, hvor man kommer rundt på alle flader og i øvrigt holder koncentrationen under hele seancen,” siger Elisabeth Gregersen, formand for Dansk Tandplejerforening og tilføjer: ”Hvis ens tandkød er blegrødt og fast omkring tænderne, og man ikke har huller, så er det et tegn på en sund mund og en fornuftig tandbørstning.” 

Mundsundhed er vigtigt for helbredet
Flere kvinder end mænd mener, at der er en sammenhæng mellem mundsundhed og sygdomme såsom diabetes og hjertekarsygdomme.  Hver fjerde kvinde (24 %) mener, der er en sammenhæng, mens tallet blandt mændene er 17 procent.

”Munden er en integreret del af kroppen. Derfor kan dårlig mundhygiejne påvirke ens helbred negativt: Luftvejsinfektioner ses særligt hos svækkede personer, hvor dårlig mundhygiejne har forårsaget et højt bakterieniveau i mundhulen. Ligeledes kan en betændelsestilstand i tandkødet eller i tandknoglen - paradentose - have indflydelse på diabetes og hjertekarsygdomme. Det er derfor også vigtigt, at man sørger for at have en god mundhygiejne,” siger Elisabeth Gregersen.

Den elektriske tandbørste giver renere tænder

Danskerne har forskellige holdninger til hvilken type tandbørste, der giver de reneste tænder. Hele 40 procent mener, at det er den elektriske tandbørste, som gør tænderne mest rene i forhold til den manuelle tandbørste. 18 procent siger, at den manuelle tandbørste er bedst. Godt to ud af fem mener, at den elektriske og manuelle tandbørste gør lige rent (42 %).

På de danske badeværelser varierer det også, hvilken type tandbørste danskerne har stående. Flere end halvdelen af danskerne (54 %) har kun en manuel tandbørste, og 26 procent har både en elektrisk og en manuel tandbørste. Kun én ud af fem (20 %) har udelukkende en elektrisk tandbørste.

”Elektriske tandbørster er yderst effektive, og anvender man dem korrekt, fjerner de plak meget effektivt. Men hvis man ikke har ressourcer til at købe en elektrisk tandbørste, så kan man også børste tænderne grundigt med en manuel børste. Vigtigst er det at sikre, at tænderne bliver rene,” siger Elisabeth Gregersen.

Om undersøgelsen: Undersøgelsen blev gennemført af ”Snabba Svar” på vegne af Philips Sonicare i marts 2013. Undersøgelsen omfattede 1.049 danskere i alderen mellem 15 og 80 år, hvoraf 51 % var mænd og 49 % kvinder. Svarene er nationalt repræsentative.

For at se flere resultater fra Philips Sonicares Mundsundhedsbarometer 2013, se faktablad.

For yderligere information, kontakt venligst:
Max Hellström, Presseansvarlig Philips Consumer Lifestyle
Tlf.: +46 708 32 21 05, mail: max.hellstrom@philips.com


Matilda Åberg Wennerholm, Professional Relations Manager Oral Healthcare
Philips Consumer Lifestyle Nordics
Tlf.: +46 709 800 740, mail: matilda.aberg.wennerholm@philips.com

For billeder og testprodukter, kontakt venligst:
Mia Baltzer-Andersen, Geelmuyden.Kiese
Tlf.: +45 26 83 21 86, mail: mba@geelmuyden-kiese.dk


Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • personlig pleje
  • tandbørster
  • sonicare
  • munhelse

Om Royal Philips Electronics

Royal Philips Electronics (NYSE: PHG, AEX: PHIA) er en virksomhed med mange aktiviteter inden for sundhed og velvære og med fokus på at forbedre menneskers liv gennem meningsfulde nyskabelser inden for sundhedspleje, livsstil og belysning. 

Philips har hovedsæde i Holland, en årsomsætning på 24,8 mia. EUR (2012) og cirka 118.000 ansatte med salg og tjenester i mere end 100 lande. Koncernen er førende i verden inden for medicinsk udstyr til billeddiagnosticering af hjertesygdomme og akut patientovervågning, energieffektive belysningsløsninger samt forbrugerelektronik som barbermaskiner og trimmere, bærbare underholdningsprodukter og el-tandbørster. 


Kontakt

Anne-Cathrine Tjørnehøj

Pressekontakt Press Contact for Lighting Philips Lighting Tel: +45 403 308 06

Anna Ekholm

Pressekontakt Sr Marketing Specialist Healthcare Nordic +46 708322109

Relateret materiale