Pressemeddelelse -

Philips Fidelio Soundbar med aftagelige og trådløse højtalere vinder innovationspris fra EISA

Philips annoncerer i dag, at virksomhedens første soundbar med aftagelige højtalere, Philips Fidelio Soundbar HTL9100, er udnævnt til at være den bedste ”Home Theater Innovation i 2013-2014” af EISA, den europæiske forening for billede og lyd. Philips Fidelio har aftagelige og trådløse højtalere, som kan transformere den nye soundbar fra virtual surround sound til 5.1 surround sound, når de kobles af.

De trådløse og aftagelige højtalere kan fungere som baghøjtalere og give en komplet surround-oplevelse. Det er en nem løsning for forbrugere, som gerne vil have muligheden for at få en ægte oplevelse af 5.1 surround sound samtidig med, at udseendet af højtalerne er elegant og uden ledningsrod. Den medfølgende trådløse subwoofer er nedadskydende og formet som et tårn. Det minimerer pladsforbruget.  

I bedømmelsen udtalte juryen fra EISA følgende: ”HTL9100 fra Philips er ikke en helt almindelig soundbar. Hvis det bliver nødvendigt, kan de aftagelige, batteridrevne sidehøjtalere sættes alle steder i et rum og give ægte ”Surround on Demand” via trådløst signal og de indbyggede Dolby og DTC 5.1 dekodere. Når subwooferen også er trådløs, og der er mulighed for at streame musik via Bluetooth og skabe forbindelser med to HDMI-stik og et ARC-egnet stik, er det hurtigt og nemt at installere. Samtidig har Philips’ nye soundbar en udligningssensor, som justerer lyden, afhængigt af om den er sat fast på en væg eller står på gulvet. En energisk, detaljeret lyd og et diskret og smart design gør dette fremsynede og innovative produkt komplet. Tilslut den til dit tv og nyd det.” 

Højtalerne opererer via Philips’ proprietære trådløse lydteknologi, så der er ingen ledninger, og højtalerne kan placeres hvor som helst. På grund af teknologien bliver transmissionen ikke komprimeret, og da højtalerne sender på en anden frekvens end Wi-Fi og Bluetooth, bliver lyden ikke forringet af forstyrrende signaler. Når de aftagelige højtalere er fuldt opladet, byder de på op til 10 timers sikker lyd, og de bliver automatisk genopladet, når de forbindes til hovedenheden.   

For ekstra bekvemmelighed indeholder Philips Fidelio Soundbar to HDMI-porte, som giver brugerne mulighed for nemt at forbinde deres fjernsyn eller spillekonsol. Soundbaren kan forbindes trådløst til enhver Bluetooth-enhed, så der nemt kan afspilles musik. De eneste nødvendige ledninger er til strøm og et link til fjernsynet, hvilket sikrer, at designet er så enkelt og diskret som muligt. Det slanke jet-sorte design minder på en elegant facon om en vinge på et fly og har en high-end finish, der gør den til et centralt fokuspunkt i ethvert rum. Philips HTL9100 er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 5999 kr.

For yderligere information, kontakt:

Daniel Linden

Marketing Leader Nordic

Lifestyle Entertainment

Mobiltelefon:+46 709 60 24 16

Daniel.linden@philips.com


Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • design
  • eisa
  • fidelio
  • ljud & bild

Om Royal Philips

Royal Philips Electronics (NYSE: PHG, AEX: PHIA) er en virksomhed med mange aktiviteter inden for sundhed og velvære og med fokus på at forbedre menneskers liv gennem meningsfulde nyskabelser inden for sundhedspleje, livsstil og belysning. 

Philips har hovedsæde i Holland, en årsomsætning på 24,8 mia. EUR (2012) og cirka 115.000 ansatte med salg og serviceydelser i mere end 100 lande. Koncernen er førende i verden inden for kardiologi, akut patientovervågning samt hjemmebehandling, energieffektive belysningsløsninger og nye lysapplikationer, barbermaskiner og trimmere til mænd samt tandpleje.




Kontakt

Anne-Cathrine Tjørnehøj

Pressekontakt Press Contact for Lighting Philips Lighting Tel: +45 403 308 06

Anna Ekholm

Pressekontakt Sr Marketing Specialist Healthcare Nordic +46 708322109

Relateret materiale