Pressemeddelelse -

Philips og Region Syddanmark går sammen om at udvikle innovative løsninger til et bæredygtigt sundhedssystem

Philips og Region Syddanmark indgår et strategisk samarbejde, som de skriver under på i dag.  Helt konkret vil de to parter åbne et udviklings- og designkontor i Forskerparken i Odense, hvor de vil undersøge og udvikle fælles, innovative løsninger til fremtidens hospitaler i regionen.

Sundhedssystemet i Danmark vil de kommende 10-15 år gennemgå en omfattende udvikling i takt med, at regionerne bygger ni nye hospitaler og hospitalsafdelinger. Ikke siden halvfjerdserne har man set byggeprojekter af en sådan størrelse. Samtidig står det danske samfund over for store udfordringer på sundhedsområdet, så som mangel på personale, ældende befolkning samt behov for håndtering af flere livsstilssygdomme. Det betyder i sig selv store udfordringer for såvel offentlige myndigheder som private virksomheder, der skal være leverandører til hospitalsprojekterne. Ikke desto mindre, byder hospitalsprojekterne på en unik mulighed for at gentænke og optimere effektiviteten i sundhedssystemet for at imødekomme de fremtidige behov.

Region Syddanmark går nu forrest i processen med at udvikle innovative løsninger til fremtidens sygehuse i regionen. Region Syddanmark og Philips underskriver i dag en hensigtserklæring i Eindhoven. Formålet er at undersøge, hvordan regionens indsigt i sundhedssystemets udfordringer og Philips’ internationale erfaringer med innovative løsninger til moderne hospitaler kan komme det danske sundhedssystem og ikke mindst patienterne til gode. 
    
Region Syddanmark har allerede en platform for et åbent innovations- og udviklingssamarbejde i blandt andet Innovationscentret ved Forskerparken i Odense, men også i de såkaldte living labs inden for somatisk og psykiatrisk pleje og socialboliger. Som følge af det strategiske samarbejde, vil udviklings- og designspecialister fra Philips dagligt samarbejde med Region Syddanmark i forbindelse med pilotprojekter, tests og brugerdreven innovation. Samarbejdet skal resultere i synergi mellem parterne, så resultatet af innovative forsknings- og udviklingsprojekter hurtigt og effektivt når markedet. Samtidig vil det være en direkte kilde til kliniske studier og validering af forskningsresultater.  

”Vi er forpligtet til at sikre den bedst mulige kvalitet inden for sundhedssystemet og ved at indgå et samarbejde med Philips får vi adgang til behandlingsmuligheder med den seneste evidensbaserede medicinske teknologi i et patientfokuseret og helbredende miljø,” udtaler regionsrådsformand Carl Holst. Dette, sammen med vores i forvejen fremragende kliniske ekspertise og vores specialister i regionens innovationsenheder, gør os i stand til at tilbyde en exceptionel innovationsstandard i vores region”.    

Philips er overbevist om, at Region Syddanmark vil spille en progressiv og central rolle i implementering af den danske sundhedsreform. 

“Philips er glad for at kunne indgå dette samarbejde med Region Syddanmark og dermed være med til at realisere regionens vision om at udvikle unikke og innovative løsninger til det danske sundhedssystem”, udtaler CEO for Philips, Frans van Houten. ”Dette samarbejde er et vigtigt skridt for Philips, og vi ser Danmark som en nøglepartner i forhold til at udvikle unikke, innovative løsninger til fremtidens sundhedssystemer”.

Samarbejdsaftalen bliver underskrevet i dag af Philips og Region Syddanmark i Eindhoven, Holland.


Billedmateriale kan downloades her.


For yderligere information kontakt venligst:

Käthryn Cars, Corporate Communications Nordic
Tel: +46 708 32 20 22 
E-mail:  Kathryn.cars@philips.com

Om Region Syddanmark
Region Syddanmarks væsentligste opgave er at drive det syddanske sundhedsvæsen.
Regionen tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold
til handicappede børn og voksne. Endelig skal regionen sikre og koordinere udvikling
og vækst i det syddanske område. Læs mere om Region Syddanmark her: http://www.regionsyddanmark.dk/wm157175


Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • bæredygtigt
  • innovativ
  • syddanmark
  • llighting
  • healthcare

Om Royal Philips Electronics

Philips  is a diversified health and well-being company, focused on improving people’s lives through meaningful innovation in the areas of Healthcare, Consumer Lifestyle and Lighting. Headquartered in the Netherlands, Philips posted 2011 sales of EUR 22.6 billion and employs approximately 121,000 employees with sales and services in more than 100 countries. The company is a leader in cardiac care, acute care and home healthcare, energy efficient lighting solutions and new lighting applications, as well as male shaving and grooming, home and portable entertainment and oral healthcare. News from Philips is located at www.philips.com/newscenter.

 


Kontakt

Anne-Cathrine Tjørnehøj

Pressekontakt Press Contact for Lighting Philips Lighting Tel: +45 403 308 06

Anna Ekholm

Pressekontakt Sr Marketing Specialist Healthcare Nordic +46 708322109

Relateret materiale