Gå til indhold
Phoenix Contact E-Mobility udvider til Polen
Phoenix Contact E-Mobility udvider til Polen

Pressemeddelelse -

Phoenix Contact E-Mobility udvider til Polen

Phoenix Contact E-Mobility udvider sin produktionskapacitet med en ny fabrik i Polen. Fabrikken bliver 15.000 m2 stor og opføres i Science and Technology Park Rzeszów-Dworzysko. Fabrikken forventes færdig ved udgangen af 2020/starten af 2021.

Produktionen af den nyeste lade-teknologi vil blandt andet bruge det nye produktionsanlæg i Rzeszów til produktion og test af forskellige AC- og DC ladekabler, som sælges til førende bil- og ladeinfrastruktur-producenter. Den nye fabrik på 15.000 m2 opdeles i 14.000 m2 produktions- og lagerplads og 1000 m2 kontorfaciliteter. Produktionen er planlagt til at gå i gang i starten af 2021 med en arbejdsstyrke, der skal vokse til 250 ansatte i løbet af et par år. Udover sin rolle som Director Business Administration i virksomhedens hovedkvarter i Schieder-Schwalenberg vil Marwin Achenbach også være en del af ledelsen af den nye fabrik.

Rzeszów bliver en vigtig placering i Phoenix Contact E-Mobilitys globale produktionsnetværk. Det vil især spille en vigtig rolle i det internationale samarbejde mellem lokationer i Tyskland, Polen og Kina. Derudover vil IATF-kompatible produktions- og forretningsprocesser blive implementeret for at sikre, at de innovative produkter lever op til de høje krav til kvalitet.

Project Manager Christoph Paetzold forklarer, at den valgte lokation giver mange fordele:
”Rzeszów er en dynamisk og hurtigt voksende by med universiteter og mange veletablerede industrielle virksomheder. Området er også kendt som ”Aviation Valley” på grund af de mange rumfartsvirksomheder i området. Vi håber, at dette miljø vil hjælpe med at sikre en langvarig succes for vores produktionsanlæg.” Med en placering tæt på en lufthavn og med en veludviklet infrastruktur tilbyder Science and Technology Park Rzeszów-Dworzysko mange fordele hvad angår logistik.

Phoenix Contact gruppen har allerede stærke bånd til Polen gennem sit datterselskab Phoenix Contact Wielkopolska i Nowy Tomyśl. Her er der produceret elektriske komponenter til virksomhedsgruppen siden 1994. I alt arbejder omkring 2.600 mennesker i datterselskabet.



Related links

Emner

Kategorier


PHOENIX CONTACT A/S er et datterselskab af PHOENIX CONTACT GmbH & Co. KG i Tyskland.

PHOENIX CONTACT er en af de markedsførende virksomheder i verden inden for elektronisk interface- og industriel automatiseringsteknik og beskæftiger mere end 15.000 medarbejdere i hele verden. Et netværk med 50 datterselskaber samt ca. 30 repræsentanter i Europa og oversøisk varetager det globale salg.

Kontakt

Anders Tvede

Anders Tvede

Product Manager Device Connectors Device Connections 29 69 75 98

Inspiring Innovations

PHOENIX CONTACT A/S er et datterselskab af PHOENIX CONTACT GmbH & Co. KG i Tyskland.

PHOENIX CONTACT er en af de markedsførende virksomheder i verden inden for elektronisk interface- og industriel automatiseringsteknik og beskæftiger mere end 20.300 medarbejdere i hele verden. Et netværk bestående af mere end 50 datterselskaber samt ca. 30 repræsentanter varetager det globale salg.