Pressemeddelelse -
Pincho Nation åbner i Hillerød
Til foråret åbner Pincho Nation en ny og spændende restaurant i hjertet af Hillerød. Pincho Nation er en festlig og farverig tapasrestaurant, kendt for sine små retter fra hele verden og kreative cocktails. Bag restauranten står den 38-årige franchisetager og restaurantchef Michal samt hans hustru Joy, der bliver barchef. Allerede nu kan interesserede skrive sig op på en VIP-liste for at få tidlig adgang til bordreservationer.
En unik restaurantoplevelse i Hillerød
Til foråret kan hillerødanerne se frem til en helt særlig restaurantoplevelse. Hos Pincho Nation er atmosfæren farverig, sjov og hyggelig, og menukortet består af tapasretter inspireret af køkkener fra hele verden. Derudover kan gæsterne nyde et stort udvalg af kulørte cocktails og mocktails.
Den nye Pincho Nation i Hillerød får en fantastisk placering ved strøget, med udsigt over vandet og det smukke Hillerød Slot. Restauranten får plads til både små og store selskaber og vil tilbyde den unikke Pincho Nation-oplevelse, hvor gæsterne selv styrer deres besøg via Pincho-appen.
Når du besøger Pincho Nation, har du fuld kontrol over dit besøg ved hjælp af Pincho-appen. Gennem appen reserverer du bord, bestiller mad og drikke samt betaler – enkelt og fleksibelt. Hvis du for eksempel er usikker på, hvor sulten du er, kan du starte med at vælge nogle få retter og bestille flere undervejs – eller måske tilføje en dessert. Prisen for en tapasret ligger mellem 25 og 55 kroner.
Erfaring og passion for restaurationsbranchen
Michal, 38 år, har mange års erfaring som både køkkenchef og barchef. Han har arbejdet med restaurantledelse, branding, drift og budgetoptimering og er nu klar til at påtage sig rollen som både franchisetager og restaurantchef i Hillerød. Joy vil fungere som barchef og har en stærk passion for service og gæsteoplevelser.
"Vi glæder os utroligt meget til at åbne i Hillerød og skabe et nyt, festligt samlingspunkt for både lokale og besøgende. Restauranten bliver en oplevelse ud over det sædvanlige, hvor gæsterne kan nyde små smagsoplevelser fra hele verden og farverige cocktails i en atmosfære fyldt med glæde og overraskelser," siger Michal.
Fra første besøg til franchisetager
Michal og Joys rejse med Pincho Nation begyndte på en uventet måde. Det var Joy, der introducerede Michal til konceptet, da hun og hendes venner ofte valgte Pincho Nation Axeltorv som deres foretrukne mødested. Michal blev nysgerrig efter at finde ud af, hvad der gjorde restauranten så speciel, og en dag tog Joy ham med på besøg.
"Jeg husker tydeligt den første gang, jeg trådte ind på Pincho Nation – duften af popcorn, den farverige indretning og den helt særlige stemning gjorde et stort indtryk på mig. Jeg blev så nysgerrig, at jeg allerede inden vi havde bestilt mad, sendte en forespørgsel til Henrik Fischer hos Pincho Nation om muligheden for at blive franchisetager," fortæller Michal.
Nu, efter mange måneders forberedelse, er de klar til at bringe Pincho Nation til Hillerød.
VIP-liste giver tidlig adgang til bordbestilling
Hos Pincho Nation oplever man stor forhåndsinteresse for at booke bord, når en ny restaurant åbner. Da man i sommers åbnede i Odense, skrev 3.000 sig op på en VIP-liste. Derfor opretter Pincho Nation også en VIP-liste for Hillerød, hvor gæsterne får mulighed for at booke bord cirka en uge før alle andre.
Pincho Nation stammer fra Sverige og kom til Danmark i 2018. Ud over den kommende restaurant i Hillerød kan du besøge Pincho Nation to steder i København samt i Aarhus, Odense, Aalborg og Randers. Derudover åbner en restaurant i Herning til marts.
For yderligere information
- Kontakt: Michal Janusz Jankowski, indehaver af Pincho Nation i Hillerød, på tel. +45 53 82 84 56
- Kontakt: Henrik Fischer, Head of Expansion i Pincho Nation, på tel. +46 70 18 15 600
- Besøg: www.pinchonation.dk
Related links
Emner
Kategorier
Pincho Nation er en svensk restaurantkæde med 85 restauranter i de nordiske lande. Selskabet blev grundlagt i 2012 og er vokset hurtigt gennem franchising. Det er nu en af de førende restaurantkæder i Sverige. Pincho Nation inviterer gæsterne indenfor til en sanselig oplevelse, hvor der er gjort ekstra ud af indretningen, og hvor atmosfæren er feststemt og uformel. Her bydes der på kulørte cocktails med eller uden alkohol og tapasretter fra et menukort, der er et gastronomisk udvalg fra hele verden. Pincho Nation var det første app-baseret restaurantkoncept. Gæsterne laver deres reservation, bestilling samt betaling ved at bruge Pincho Nation appen på mobiltelefonen, men værterne hjælper naturligvis alle gæster med bestillingen af mad og drikkevarer efter behov.