Pressemeddelelse -

5 tips til din tur i Københavner: Byens bedste restauranter

5 Tips til din Københavnertur

Skal du en tur til København – måske for at besøge familie eller venner? Så læs med her, hvor du får fem gode bud på, hvad du skal bruge dine dage i hovedstaden på.

#1: Tag på picnic på Assistents Kirkegård

Assistents Kirkegård ligger på Nørrebro og er hvilested for en lang række betydningsfulde danskere. For eksempel ligger H.C. Andersen begravet på netop denne kirkegård.

Assistents Kirkegård er noget ganske særligt, fordi både turister og københavnere bruger kirkegården som park. Den er hyggeligt indrettet, og dét bliver udnyttet. Du kan derfor med fordel bruge en eftermiddag på at tage på picnic på en af Danmarks smukkeste og hyggeligste kirkegårde.

#2: Gå tur om søen på Christiania

Christiania er et helt særligt sted, der er smækfyldt med skønne farver og finurlige byggerier og konstellationer. Har du ikke allerede været en tur omkring søen på Christiania, er det derfor også blot om at komme i gang.

Langs søen ligger en lang række skønne og anderledes huse. Mange af dem er virkelig farvestrålende og er bygget af træ og tilsyneladende tilfældige ting og sager, der er fundet rundt omkring. At gå en tur og kigge på de skønne byggerier er en sand fornøjelse.

#3: Kig på kirker

Der ligger en lang række flotte og anderledes kirker i København. Er du blot en smule interesseret i religion eller arkitektur – eller måske begge dele – bør du således tage på en lille kirketur rundt i byen.

Ved Kastellet finder du St Alban's Church, som er den eneste anglikanske kirke i Danmark. Den er holdt i tidlig gotisk stil og er noget ganske særligt. Ikke langt derfra finder du Marmorkirken, Skt. Aleksander Nevskij Kirke (Den Russiske Kirke) og Sankt Ansgars Kirke. Sidstnævnte er domkirke for samtlige katolikker i Danmark. Alle disse fire kirker er helt unikke og er bestemt værd at besøge.

#4: Spis god mad – eventuelt som street food

Der er virkelig meget lækker mad at komme efter i København. Uanset hvad du er til, kan du derfor også finde noget, der får netop dine smagsløg til at juble.

Du finder naturligvis mange finere restauranter i byen, men noget af det særlige ved København er også, at du her kan finde rigtig megen god street food. Er du til fisk, kan du overveje at besøge Hooked, som muligvis er den bedste fiskerestaurant København. Hooked startede som en lille street food-vogn, men der findes nu to restauranter. De har dog valgt at bevare den afslappede atmosfære, og det er derfor også altid behageligt at besøge deres spisesteder.

#5: Tag til koncert på et af de mange spillesteder

Noget af det, der er særligt fantastisk ved København er, at der ligger en lang række forskellige spillesteder. Uanset om du foretrækker at gå til intime koncerter med diverse upcoming bands, eller du er til de helt store stadionkoncerter, kan du få en god musikoplevelse i København.

Vælger du et af de mindre spillesteder, skal du typisk ikke betale alverden for at komme ind, så har du mod på at opdage en ny artist eller et nyt band, er det en god beskæftigelse. 

Related links