Pressemeddelelse -

Mikrobryggeriet To Øl og Plzcome Party Planner i samarbejde om digital ølsmagning i en COVID-19 tid

Mikrobryggeriet To Øl og Plzcome har netop sammen udviklet en digital ølsmagning, som fungerer som introduktion til To Øl ́s store og spændende øl-univers.

Det er første gang, at markedet bliver præsenteret for en digital ølsmagning som bringer både øllet og øldrikkeren i fokus. Den digitale smagning giver mulighed for, sammen med venner, at afholde egen ølsmagning, på et tidspunkt man har lyst. Samtidig får man introduktion til bryggeriet To Øl og noget seriøst øl-nørderi bragt hjem i stuen.

Under ølsmagningen får man hver øl gennemgået med videoer, historier og quizzer, der både udfordrer og underholder. Samtidig får man mulighed for at bedømme hver øl på forskellige kriterier og finde frem til sine favoritter.
For at afholde sin egen ølsmagning, skal man bruge den gratis fest planlægnings app - Plzcome. Her kan man ved hjælp af To Øl-skabelonen, utroligt let oprette ølsmagningen og invitere sine gæster til den. Invitationerne kan sendes over SMS, email eller div. sociale medier og vil give direkte adgang til smagningen.

Samarbejde i en ny tid

”Vi spurgte To Øl, om de ikke ville med på en helt ny digital rejse, der kunne bringe deres passion og nørderi for øl helt hjem i kundens stue, uanset om kunden bor i Aalborg, Lissabon eller London. Vi vil, med digitale værktøjer, gerne gøre det så let som muligt at samle folk om fede nye oplevelser. Vi ser To Øl og den rejse som mikrobryggeriet er på vej ud i, som en rigtig spændende partner for vores Plzcome brugerbase” siger Steffen F. Thomsen, Partner i Plzcome.

Alexander Lund Hansen, National Salgschef for To Øl siger “Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Plzcome om denne digitale introduktion til To Øl ́s store øl-univers. Vi vil gerne bringe vores kunder tættere på vores visioner og passion for øl.” To Øl har dedikerede kunder i hele Europa - og hele verden. Med Plzcome kan vi yderligere engagere nye kunder hvor end de måtte befinde sig.

COVID-19:

Der er i Plzcome et hjælpecenter med tips og video til hvordan du samler folk sikkert og følger myndighedernes retningslinjer for at mindske smitte, både som vært for et event og som gæst til et event.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • digital ølsmagning
  • ølsmagning
  • online ølsmagning
  • ølnørd
  • covid19
  • app
  • oplevelser

Regions

  • Hovedstaden

Om To Øl:

To Øl er et ungt dansk craft beer bryggeri, som brygger øl i Danmark i den lille by Svinninge, hvor de i 2019 opsatte et helt nyt bryggeri og drikkevarekollektiv; To Øl City hedder stedet. Det er stort som en by og huser flere dygtige drikkevareproducenter.
To Øls erfaring med craft beer går imidlertid et årti tilbage, og de har gennem tiden brygget mere end 600 forskellige øl. To Øl brygger mange forskellige typer af øl og stræber altid efter at lave den bedste inden for sin stilart.

Om Plzcome Party Planner:

Plzcome er en ny dansk invitations og festplanlægnings app, som bruger simple digitale redskaber til let, at samle folk i den virkelige verden. Vi skal nemlig ikke bare være digitale venner - vi skal også træne vores sociale muskler og mødes omkring nye spændende aktiviteter. Plzcome kan hjælpe hvis du skal organisere den næste fødselsdag i familien eller mangler inspiration til at samle dem du savner mest.

I dag bliver Plzcome brugt af mere end 40.000 brugere worldwide, men er størst i Danmark, UK, USA og Indien. Plzcome er fuldstændig gratis at benytte og kan hentes i App Store og Google Play.

Plzcome samler gæsterne uanset om de er inviteret via SMS, email eller diverse SoMe platforme og vil give gæsten adgang til al kommunikation omkring festen. Plzcome har desuden en række unikke features så som en avanceret ønskeseddel, find-den-bedste-dag og mulighed for at udstede billetter.

Kontakt

Alexander Lund Hansen

To Øl - National Sales Manager 40315440

Steffen Frølund Thomsen

Partner i Plzcome 27266813