Pressemeddelelse -

Elbilssalget eksploderer på Fyn med en vækst på 177 pct.: Nu kommer Polestar til Odense

Polestar (Nasdaq: PSNY), det svenske performance elbilsmærke, åbner i dag et nyt Polestar Destination i Odense, der bliver den sjette Destination i Danmark på under et år. Elbiler er i høj kurs i hele landet, men særligt på Fyn har man indhentet den efterspørgsel efter elbiler, der indtil nu primært har været repræsenteret i hovedstadsområdet.

På Fyn oplever man i øjeblikket et kraftigt stigende salg af elbiler, og alene i Odense Kommune har man oplevet en fremgang i elbilernes andel af totalsalget på 177 pct. fra 2021 til 2022. Det er næsten en dobbelt så stor stigning som i Københavns Kommune, der kun har oplevet en fremgang på 94 pct. i samme periode. Det viser tal fra De Danske Bilimportører.

På baggrund af udviklingen har Polestar besluttet at imødekomme fynboernes interesse for elbiler og kan fra i dag derfor byde velkommen på Bondovej 18 i Odense med en midlertidig Destination, indtil den endelige og officielle Polestar Destination står helt færdigbygget i 2023.

Henrik Bang, adm. direktør for Polestar i Danmark siger: ”Udviklingen i Odense og på Fyn understreger, at elbiler ikke længere kun er et storbyfænomen, men derimod en tendens, der præger hele landet. Med Odense som Danmarks tredje største by er det naturligt at åbne her, og vi glæder os meget til at byde kunder og andre interesserede velkommen til Polestars nye Destination.”

De seneste år er der sket en stor udvikling i andelen af premium elbiler på Fyn, og ifølge Henrik Bang siger det noget mere generelt om markedet for elbiler:

“Det sidste år har vi set flere nye spiller på markedet for premium elbiler, og udviklingen går kun én vej. Polestar er hurtigt blevet en etableret spiller herhjemme, bl.a. fordi vi har dedikeret os til godt design, teknologisk innovation og fantastiske køreegenskaber, som falder i danskernes smag.”

Polestar Destination i Odense, der får adresse på Bondovej 18, 5250 Odense, åbner op for prøvekørsler den 1. september, og ligesom hos Polestars andre Destinations i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg vil der stå Polestar Specialister klar til at give en grundig introduktion til bilen, inden prøveturen påbegyndes. Prøveturen skal bookes på forhold og kan bestilles her: www.polestar.com/dk/test-drive

Emner

  • Miljø, energi

Om Polestar

Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.

Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2023 planlægger Polestar at være tilstede i 30 markeder på globalt plan. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Polestar har produceret to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 blev bygget i årene 2019-2021 og er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden.

Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier på op til 78 kWh med lang/standard rækkevidde, og med dual-/singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.

Inden for de kommende tre år planlægger Polestar at lancere et nyt elektrificeret køretøj om året, startende med Polestar 3 i 2022 - virksomhedens første elektriske performance SUV. Polestar 4 forventes at følge i 2023, en mindre elektrisk performance SUV-coupé.

Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT planlægges at blive lanceret som produktionsudgaven af Polestar Precept - pioner-modellen, som Polestar lancerede i 2020, og som viser virksomhedens fremtidsvision med hensyn til design, teknologi og bæredygtighed. Da virksomheden søger at reducere sin klimapåvirkning med hver ny model, sigter Polestar efter at producere en fuldstændig klimaneutral bil inden 2030.

Kontakt

Marlene Hyre-Dybbro

Pressekontakt PR & Communications Denmark

Relateret materiale