Pressemeddelelse -

Polestar 4 får premiere til Shanghai auto show

GØTEBORG, SVERIGE - 11. april 2023. Polestar (Nasdaq: PSNY) løfter sløret for virksomhedens næste bil, Polestar 4, ved Shanghai auto show den 18. april 2023.

Med deres seneste tilføjelse til portfolioen af biler har Polestar taget SUV-coupéen og transformeret den, så den er tilpasset den elektriske tidsalder. Polestar 4 forener aerodynamikken fra en coupé med pladsen i en SUV, samlet i en pakke, forstærket af moderne teknologi.

De design- og bæredygtighedsforbedringer, der oprindeligt blev fremvist i Polestars konceptbiler, vil få deres produktionsdebut i Polestar 4. Den elektriske SUV-coupé vil også være den hurtigste Polestar-bil til dato.

“Polestar 4 er ikke bare en forsimplet udgave af vores første SUV. Derimod har vi gentænkt hele designet for at skabe en ny type SUV-coupé,” siger Thomas Ingenlath, CEO for Polestar.

Besøgende til Shanghai auto show kan finde Polestar ved stand 6B07 i hal 6.2. Polestar 4 får selskab af Polestar 3 og den for nyligt opdaterede Polestar 2, der ser dagens offentlige lys for første gang i Kina.

___

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • polestar 4

Om Polestar

Polestar (Nasdaq: PSNY) er det svenske mærke for elektriske performancebiler, der har gjort det til sin mission at forbedre samfundet ved at accelerere overgangen til bæredygtig mobilitet med fokus på design og teknologi. Polestar har hovedkvarter i Gøteborg i Sverige med biler tilgængelige på 27 markeder på tværs af Nordamerika, Europa og Asien og Stillehavsområdet. Virksomheden har som målsætning at skabe den første klimaneutrale bil uden brug af klimakompensationer inden 2030.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Polestar har i alt seks danske Polestar Spaces, hvor kunder kan interagere fysisk med Polestar Specialister, der håndterer testkørsler og udlevering af biler.

Polestar 2 blev lanceret i 2019 som Polestars elektriske performance fastback med et avantgarde, skandinavisk design og op til 350 kW. Polestar 3 blev lanceret i slutningen af 2022 som en SUV til den elektriske tidsalder – en stor, højtydende SUV, der leverer sportsvognsdynamik med lav stance og en rummelig kabine. Polestar planlægger at lancere yderligere tre elektriske performancebiler frem til 2026.

Kontakt

Marlene Hyre-Dybbro

Pressekontakt PR & Communications Denmark

Relateret materiale