Pressemeddelelse -
Polestar belønner sine kunder med nyt referral program
- Polestar lancerer nyt referral program i Europa*, Sydkorea og Nordamerika
- Programmet giver eksisterende og nye kunder mulighed for ladekreditter, Google-pakke, original Polestar designskitse og Polestar merchandise
- Kunder modtager en original designskitse frem for et digitalt kunstværk i form af en NFT** (digital data lagret i en blockchain)
Polestar lancerer nyt referral program for kunder i Danmark og andre markeder i Europa* samt Sydkorea og USA. Programmet giver eksisterende Polestar-ejere en unik henvisningskode, som kan foræres til en kommende Polestar-kunde, inden endeligt køb af bil gennemføres.
Kunder i Europa og Sydkorea kan forære sin kode til den henviste kunde, der således vil modtage ladekreditter til en værdi af cirka 750 kr. til en offentlig ladestander i nærheden, mens kunder i USA i stedet får en gratis Google-pakke med Google Nest Hub og Nest Mini med i købet.
"De bedste ambassadører for elbiler er vores kunder. De er det bærende fundament for Polestars community og dermed fremragende brandambassadører. Og da vi naturligvis værdsætter vores kunder højt, vil vi gerne belønne dem på kreative måder,” siger Thomas Ingenlath, Polestars administrerende direktør.
Eksisterende kunder får adgang til en række forskellige fordele afhængigt af deres opnåede niveau. Foruden ladekreditter og en Google-pakke på henholdsvis det europæiske og amerikanske marked har kunder mulighed for at vælge en teknisk sportsfleece fra Houdini, som Polestars team af specialister også bærer, eller en original designskitse lavet af en af Polestars designere.
"Den originale designskitse er noget særligt, da hver en skitse er tegnet direkte på papir af en af vores dygtige Polestar-designere. Vi har grundigt overvejet vores muligheder, for vi kunne lige så godt have gået NFT**-vejen og lavet specialfremstillede digitale kunstværker. Men vi vil hellere vente, indtil der kan påvises reelle, miljøvenlige fordele ved NFT'erne. På grund af deres noget usikre bæredygtighedsoplysninger og vores ønske om at tilbyde vores kunder en fysisk skitse i stedet, er vi gået med den beslutning," siger Thomas Ingenlath
*Gælder i Sverige, Norge, Holland, Belgien, Tyskland, Schweiz, Østrig, Danmark, Finland og Storbritannien.
**Non-fungible token. En non-fungible token (NFT) er en finansiel sikkerhed, der består af digitale data lagret i en blockchain, der er en form for digital regnskabsbog. Ejerskabet af en NFT registreres i blockchainen og kan overføres af ejeren, hvilket gør det muligt at sælge og handle med NFT'er.
Emner
- Miljø, energi
Kategorier
- polestar 2
- polestar
Om Polestar
Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.
Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2023 planlægger Polestar at være tilstede i 30 markeder på globalt plan. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.
I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.
Polestar har produceret to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 blev bygget i årene 2019-2021 og er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden.
Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier på op til 78 kWh med lang/standard rækkevidde, og med dual-/singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.
Inden for de kommende tre år planlægger Polestar at lancere et nyt elektrificeret køretøj om året, startende med Polestar 3 i 2022 - virksomhedens første elektriske performance SUV. Polestar 4 forventes at følge i 2023, en mindre elektrisk performance SUV-coupé.
Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT planlægges at blive lanceret som produktionsudgaven af Polestar Precept - pioner-modellen, som Polestar lancerede i 2020, og som viser virksomhedens fremtidsvision med hensyn til design, teknologi og bæredygtighed. Da virksomheden søger at reducere sin klimapåvirkning med hver ny model, sigter Polestar efter at producere en fuldstændig klimaneutral bil inden 2030.