Pressemeddelelse -

Polestar løfter sløret for en limited-edition mountainbike i samarbejde med Allebike

  • Unik limited-edition mountainbike, der er designet og udviklet af Allebike og Polestar
  • Samarbejde med den svenske, familieejede, high-end cykelproducent Allebike
  • Skræddersyet letvægts- og stærk CFRP-ramme med moderne geometri og minimalistisk design
  • Nyt flagskibsprodukt i Polestar Additionals webshop*

Polestar, det svenske premium-mærke for elbiler, løfter sløret for en håndbygget mountainbike med et unikt design og unikke komponenter, der er udviklet i samarbejde med det svenske familieejede cykelfirma Allebike.

Den fuld affjedrede mountainbike Allebike Alpha Polestar Edition sælges i et begrænset oplag af 100 cykler, og er et nyt flagskibsprodukt i Polestar Additionals webshop*.

"Fokus på detaljer, design og teknologi er afgørende, når vi udvikler vores biler. Vi har skabt Allebike Alpha Polestar Edition i samme ånd. Sammen med det fantastiske team hos Allebike har vi skabt den perfekte mountainbike til dem, der både sætter pris på en fantastisk køreoplevelse og et fantastisk design", siger Thomas Ingenlath, CEO for Polestar og cykelentusiast.

Den limited-edition mountainbike er en speciel version af den fleksible Alpha-model fra Allebike. Det skræddersyede letvægts- og stærke stel af kulfiberforstærket polymer (CFRP) er udviklet og designet i fællesskab af Polestar og Allebike, og giver en solid og responsiv køreoplevelse. Med en moderne geometri, som er udviklet til den populære "downcountry"-klasse, er cyklen klar til at tackle ethvert terræn.

En mere oprejst siddestilling på cyklen giver mulighed for hurtigere stigninger, og en slap hovedrørsvinkel på 65 grader giver mere tryghed, når man kører ned ad bakke. Polestars minimalistiske design er tydeligt synligt med en mere kantet form på rammen og en ny symmetrisk bagskinnearm og indvendig kabelføring. En trådløs saddelpind er standard på cyklen, mens et trådløst gearskifte tilbydes som yderligere tech-baseret tilvalg.

Allebike Alpha Polestar-udgaven er perfekt farvekoordineret med Polestar-biler og vil kun kunne fås i to matte udvendige metallic-farver Snow og Space. Som noget unikt for limited-edition mountainbiken er dæmpere og øvrige detaljer malet i svensk guld, den samme farve, der kendetegner Performance Pack, der fås til Polestar 2.

Ligesom Polestar-biler er den fuld affjedrede cykel udstyret med topmoderne Öhlins-støddæmpere. De gyldne Polestar-versioner af Öhlins RXF34 m.2 29 Air Suspension med 130 mm vandring (forreste støddæmper) og TTX1Air 120 mm vandring (bagerste støddæmper) er specifikt tunet til at give den limited-edition mountainbike den optimale ydeevne.

Hver mountainbike er håndbygget af Allebike i Alingsås, mindre end en time fra Polestars globale hovedkvarter i Göteborg, Sverige.

"Allebike Alpha Polestar edition giver en hurtig, sjov og stabil oplevelse på både opadgående og nedadgående ruter, og giver et smil på læben hos enhver rytter. Som svensk cykelproducent er vi stolte over at arbejde tæt sammen med vores svenske kolleger Polestar og Öhlins på dette projekt, og vi er alle lige besatte af at finjustere hver eneste lille detalje til perfektion," siger Alexander Blomqvist, designchef og medstifter af Allebike.

Allebike Alpha Polestar Edition er et nyt flagskibsprodukt i Polestar Additionals webshop* og vil udelukkende blive solgt online. Cyklen vil kun kunne fås i én størrelse og to farver til 9.500 EUR.

Læs mere om Allebike Alpha Polestar edition i Snow og Space

Bemærkninger til redaktører:

*Polestar Additionals webshop blev lanceret i 2021 og tilbyder Polestar livsstilsprodukter som t-shirts, hættetrøjer, tasker og vandflasker samt mobilitetsløsninger, herunder den helt nye limited edition mountainbike Allebike Alpha Polestar Edition.

Allebike Alpha Polestar edition specifikationsblad er vedhæftet

Om Allebike

Allebike er en svensk familieejet high end cykelproducent, der blev grundlagt i 2003. Virksomheden er baseret i Alingsås, en lille by uden for Göteborg, Sverige, hvor cyklerne designes og håndbygges af et dedikeret team af cykelryttere. Flere af dem konkurrerer for UCI Mountainbike Team Serneke Allebike, herunder teamdirektøren Alexander Blomqvist, medstifter af virksomheden og "Alle" i Allebike. Læs mere på www.allebike-sports.com

Emner

  • Miljø, energi

Om Polestar

Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.

Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2023 planlægger Polestar at være tilstede i 30 markeder på globalt plan. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Polestar har produceret to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 blev bygget i årene 2019-2021 og er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden.

Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier på op til 78 kWh med lang/standard rækkevidde, og med dual-/singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.

Inden for de kommende tre år planlægger Polestar at lancere et nyt elektrificeret køretøj om året, startende med Polestar 3 i 2022 - virksomhedens første elektriske performance SUV. Polestar 4 forventes at følge i 2023, en mindre elektrisk performance SUV-coupé.

Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT planlægges at blive lanceret som produktionsudgaven af Polestar Precept - pioner-modellen, som Polestar lancerede i 2020, og som viser virksomhedens fremtidsvision med hensyn til design, teknologi og bæredygtighed. Da virksomheden søger at reducere sin klimapåvirkning med hver ny model, sigter Polestar efter at producere en fuldstændig klimaneutral bil inden 2030.

Kontakt

Marlene Hyre-Dybbro

Pressekontakt PR & Communications Denmark

Relateret materiale