Pressemeddelelse -

Polestar opruster på detailsiden med et fantastisk flot showroom i Vallensbæk

Polestar (Nasdaq: PSNY), det svenske performance elbilsmærke, slår i dag dørene op til en af de største Polestar Destinations i Danmark. Efter mere end fire måneders gennemgribende opbygning af den imponerende Polestar Destination i Vallensbæk er det svenske elbilmærke klar til at byde danske kunder velkommen indenfor.

Den nye store Polestar Destination, der er tro mod Polestars minimalistiske design-DNA og fokus på digital interaktivitet, skal imødekomme den massive efterspørgsel efter Polestars biler, som mærket oplever fra danskerne.

Henrik Bang, adm. direktør for Polestar i Danmark siger: “Der er fart på Polestar i Danmark. Vi oplever en overvældende og stadig stigende interesse fra danskerne, både når det kommer til køb, prøvekørsler og generel viden om Polestars biler. Vi er stolte af vores fortsatte momentum, og den flotte Destination i Vallensbæk, der med sit unikke Polestar-univers understøtter vores digitale forretningsben og gør det nemt for kunderne at opleve vores biler.”

Destination i Vallensbæk byder på to udleveringssteder og vil til dagligt huse otte medarbejdere og Polestar-specialister. De er klar til at give kunderne en grundig introduktion til bilerne og deres innovative kvaliteter samt udlevere biler, hjælpe med prøvekørsler og svare på spørgsmål angående elbils-kørsel.

Erik Rasmussen, adm. direktør for Via Biler, som Polestar har samarbejdet med siden foråret, siger: “Polestar runder bogstaveligt talt et skarpt hjørne i dag med åbningen af Polestar Destination i Vallensbæk. Jeg er meget stolt af samarbejdet med Polestar, og alle os i Vallensbæk glæder os til at præsentere mærket og bilerne for kunderne.”

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • vallensbæk
  • polestar desitations

Regions

  • Sjælland

Om Polestar

Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.

Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2023 planlægger Polestar at være tilstede i 30 markeder på globalt plan. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Polestar har produceret to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 blev bygget i årene 2019-2021 og er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden.

Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier på op til 78 kWh med lang/standard rækkevidde, og med dual-/singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.

Inden for de kommende tre år planlægger Polestar at lancere et nyt elektrificeret køretøj om året, startende med Polestar 3 i 2022 - virksomhedens første elektriske performance SUV. Polestar 4 forventes at følge i 2023, en mindre elektrisk performance SUV-coupé.

Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT planlægges at blive lanceret som produktionsudgaven af Polestar Precept - pioner-modellen, som Polestar lancerede i 2020, og som viser virksomhedens fremtidsvision med hensyn til design, teknologi og bæredygtighed. Da virksomheden søger at reducere sin klimapåvirkning med hver ny model, sigter Polestar efter at producere en fuldstændig klimaneutral bil inden 2030.

Kontakt

Marlene Hyre-Dybbro

Pressekontakt PR & Communications Denmark

Relateret materiale