Gå til indhold
Højvandslukke
Højvandslukke

Blogindlæg -

Der bør du overveje højvandslukke

Derfor bør du overveje højvandslukke

Oplever du problemer med din kloak, hvor vandet løber baglæns og op igennem dit afløb eller toilet, så kan du her få gode råd til, hvordan dette undgås. Det kan det nemlig ved at få installeret et højvandslukke. Her indsættes to klapper i dit kloakrør, som gør, at spildevandet løber ud af huset, men som lukker, hvis kloakvandet presses tilbage ind mod huset udefra. Det placeres ofte så tæt på gulvafløbet som muligt og gør, at du ikke risikerer tilbageløbende spildevand i dine afløb. Det er dog vigtigt, at et højvandslukkebliver efterset og rengjort mindst én gang om året. Læs mere her om kravene til og prisen på højvandslukke.

Krav til et højvandslukke

Hvis du har oplevet tilbageløbende vand i din kloak, bør du overveje et højvandslukke. Der er dog nogle forskellige krav, som skal opfyldes ved installeringen. Det gælder blandt andre følgende:

  • En autoriseret kloakmester skal installere det. Du må ikke selv gøre det.
  • Det skal efterses årligt af en autoriseret kloakmester for at sikre effektiviteten.
  • Du skal kunne lukke højvandslukket både manuelt og automatisk.
  • Du skal sørge for at blive instrueret ordentligt i brugen af det, samt hvordan du vedligeholder det imellem tjekkene.

Der kan være flere risici forbundet med et højvandslukke, og derfor er det vigtigt at opfylde de ovenstående krav. På den måde sikrer du dig, at det hele fungerer, som det skal, og at der ikke går noget galt.

Prisen på højvandslukke

Hvis du skal have installeret et højvandslukke, kan det være relevant at kende til prisen. Den ligger som udgangspunkt mellem 8.000 og 11.000 kr. inklusive moms for monteringen. Dette gælder, hvis installeringen foregår i kælderen. Sker det i stedet ved toilettet, koster det hurtigt 30.000 til 40.000 kr., da det indebærer en mere kompliceret proces for kloakmesteren, der udfører arbejdet. Det er dog pengene værd, da tilbageløbende vand i kloakken kan forvolde store skader på dit hjem, hvilket koster endnu mere at genoprette. Det er derfor en forebyggende investering, som gør, at din bolig ikke bliver skadet af voldsom nedbør.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen